Når du får børn
Her får du hjælp til, hvilke 3 forsikringer det kan være godt at have, når du har eller skal have børn.

Her får du hjælp til, hvilke 3 forsikringer det kan være godt at have, når du har eller skal have børn.
Graviditetsforsikringen sikrer dig, din baby og din familie hjælp, sikkerhed og erstatning i forskellige situationer under graviditeten og efter fødslen.
Du kan bestille graviditetsforsikringen lige så snart, du kender din terminsdato. Den dækker fra uge 21 i graviditeten og frem til 6 måneder efter termin.
Sådan får du graviditetsforsikringen til 0 kr.*:
*Som medlem af Klub BabySam kan du få basispakken af graviditetsforsikringen til 0 kr. For at blive medlem af Klub BabySam skal du sige ja til markedsføring fra dem. Du skal via BabySams medlemsunivers for at få graviditetsforsikringen til 0 kr.
Vi vil alle gerne passe godt på vores børn, men nogle ting er vi ikke herre over. Overvej derfor, om dit barn skal have en børneforsikring. Børneforsikringen dækker barnet døgnet rundt, indtil det fylder 18 år.
Du kan vælge, om dit barn kun skal være dækket ved ulykke eller også ved kritisk sygdom. Det er godt at have begge, så dit barn både er dækket, hvis barnet kommer ud for en ulykke eller bliver kritisk syg. Så er du sikker på, at dit barn er hjulpet bedst muligt på vej - uanset, hvad der sker.
Læs mere om vores børneforsikring
Indboforsikringen dækker hele din familie. Når du får børn, er de derfor automatisk dækket. Ud over at dække familiens ting har forsikringen også en ansvarsdækning. Ansvarsdækningen hjælper, hvis du eller dine børn kommer til at ødelægge andres ting eller er skyld i, at andre kommer til skade.
Hvis du har børn, der bor hjemme, er deres ting og deres erstatningsansvar dækket af din indboforsikring. Det gælder også delebørn, når de er hos dig.
Børn, som er flyttet hjemmefra, er dækket af din forsikring til de fylder 18 år, så længe de ikke bor sammen med en kæreste. Hvis barnet lejer et værelse ud, er den logerende ikke omfattet.
Forældrerollen er også en forsørgerrolle. Det betyder, at du har andre end dig selv at tænke på i forhold til din opsparing, din pension og din evne til at arbejde. Herunder får du en oversigt over nogle af de forsikringer, der kan hjælpe med at sikre dig bedre – og dermed også din familie og dine børn.
Juridiske dokumenter giver ro i sindet. Testamenter, fremtidsfuldmagter, ægtepagter og lignende er vigtige at have styr på i god tid. Både for din egen og dine nærmestes skyld. Som kunde hos os kan du oprette digitale dokumenter hos TestaViva med særlige Topdanmark-fordele.