Hvornår kan jeg fortryde køb af en forsikring?

Når du køber en forsikring hos os, har du selvfølgelig ret til at fortryde købet – bare du overholder fortrydelsesfristen.  

Vi skelner mellem, om din forsikring starter senere eller med det samme. 

  1. Min forsikring starter senere 
    Hvis du køber en forsikring, som fx starter om fire måneder, kan du fortryde købet af forsikringen indtil 14 dage efter, forsikringen er startet. 
     
  2. Min forsikring starter med det samme 
    Hvis du køber en forsikring, som skal starte med det samme, kan du fortryde købet af forsikringen indtil 14 dage efter, du har modtaget policen. 

Sådan fortryder du

Du kan fortryde dit køb af forsikring på flere måder. Du kan: 
 

  1. logge ind herunder og give os besked om, at du har fortrudt dit køb. Når du bruger formularen, får du straks en kvittering tilsendt på e-mail. Kvitteringen indeholder både oplysninger om din fortrydelse samt dato og tidspunkt for, hvornår den er sendt. 

  1. give os skriftlig besked - fx pr. brev eller e-mail. Du kan eventuelt sende dit brev anbefalet og gemme postkvitteringen, hvis du vil have bevis for, at du har fortrudt i tide. Du skal give besked til Topdanmark – en del af If Skadeforsikring, Borupvang 4, 2750 Ballerup eller topdanmark@topdanmark.dk

Log ind og fortryd køb af forsikring