Få vind i sejlene med ni gode forårsråd

Sejlsæsonen er i gang, og måske skal din båd snart tilbage i vandet. Vi har samlet en række gode råd til, hvordan du gør din båd forårsklar.

En sejlbåd er ude og sejle i godt vejr med blå himmel og i idylliske omgivelser.

Foråret betyder, at det er tid til at få din båd klar til en ny sejlsæson. At forberede din båd til foråret kan være en tidskrævende proces, men det er vigtigt at sikre, at alt er i orden, inden du sætter båden i vandet. 

Ni gode råd til forårsklargøring

  1. Rengør bådens skrog og dæk
  2. Tjek, at du har alt sikkerhedsudstyr, og at det virker – fx redningsveste, brandslukkere, nødudstyr og førstehjælpskasse
  3. Tjek motorolie og at motoren kører, som den skal
  4. Tjek, om filtrene skal renses eller trænger til udskiftning
  5. Reparér eventuelle utætheder
  6. Tjek, at navigation og kommunikationsudstyr virker, som det skal 
  7. Gennemgå sejl og udstyr for skader, og reparér eller erstat det, hvis det er nødvendigt
  8. Sørg for, at båden er registreret og forsikret korrekt
  9. Tag en testsejltur, inden du sejler afsted på længere ture