Bliv klar til rejsen
Forberedelse er halvdelen af en god rejse. I hvert fald, hvis du vil tage af sted med ro i maven. Se vores gode råd til, hvad du skal huske.

Forberedelse er halvdelen af en god rejse. I hvert fald, hvis du vil tage af sted med ro i maven. Se vores gode råd til, hvad du skal huske.
Opbevar altid medicin, rejsedokumenter og andre vigtige ting i din håndbagage, så du ikke risikerer at stå uden det, hvis din bagage bliver forsinket eller aldrig når frem.
Mindst to måneder før du rejser, bør du undersøge, om du har brug for en vaccination. På Statens Serum Instituts hjemmeside – www.ssi.dk – kan du se, hvilke vaccinationer der kræves i de forskellige lande, og hvilke vaccinationer Statens Serum Institut anbefaler.
Vær opmærksom på, at vaccinationer kun giver delvis beskyttelse. Du skal stadig være forsigtig med, hvad du spiser, drikker osv.
Du kan blive vaccineret hos din egen læge eller på en vaccinationsklinik. Du skal selv betale for dine vaccinationer.