Fordelene er ikke ekstraudstyr i vores bilforsikring
Med Topdanmarks bilforsikring får du en række særlige fordele.
Du kan blive elitebilist på højst tre år. Som elitebilist opnår du en lavere pris på din bilforsikring. Skulle uheldet være ude, kan du nemt anmelde skaden online eller i vores app. Og vælger du et af vores fordelsværksteder, får du blandt andet lånebil, rengøring og udvidet garanti på tre år.
Du kan vælge vores onlinepakker og sammensætte din forsikring med de dækninger, der passer til netop dine behov.
Hvad dækker bilforsikringen?
Dækker
Skader, du eller andre laver med din bil, som du skal erstatte
Dit erstatningsansvar for skader på passagerer i din bil
Dækker ikke
Skader på dig selv, samt dine og din ægtefælles/samlevers ting, biler og anhængere
Kaskoforsikring er det, de fleste forstår ved ”bilforsikring”. Det er nemlig den, der hjælper, hvis bilen bliver stjålet, får ridser eller buler. Ved trafikuheld, tyveri og totalskade bliver du særligt glad for en bilforsikring med kasko.
Dækker
Skader på bilen, fx ved trafikuheld og parkering
Hvis bilen bliver stjålet – eller afhentning af bilen efter tyveri
Transport til nærmeste værksted efter et uheld, hvor bilen ikke kan køre videre
Reservedele for op til 20.000 kr. i aflåst rum
Ekstra for elbiler: 0 kr. i selvrisiko ved skade på ladekablet
Ekstra for elbiler: 0 kr. i selvrisiko ved skade på ladeboksen (forudsætter, at du har en hus-, fritidshus- eller indboforsikring, som dækker skaden)
Mulighed for lånebil (gælder kun, hvis du vælger vores fordelsværksteder)
Dækker ikke
Hvis du fylder forkert brændstof på
Tyveri, hvis nøglen var opbevaret i eller ved bilen
Tilvalg: Gør din dækning endnu bedre
Dækker
Tabt arbejdsfortjeneste og erhvervsevnetab
Varigt mén
Svie og smerte, hvis man bliver sygemeldt efter et uheld
Ægtefælle/samlever, hvis afdøde havde forsørgerpligt
Børn for tab af forsørger
Begravelseshjælp
Rimelige og nødvendige udgifter til tandbehandling
Dækker ikke
Personskade, der ikke sker i forbindelse med kørsel i bilen
Hvis der er mulighed for at få erstatning fra en ansvarlig skadevolder, en ansvarsforsikring eller en lovpligtig arbejdsskadeforsikring
Når bilen benyttes til erhvervsmæssig befordring eller udlejning, eller hvis fører har lejet bilen via en delebilsordning
Dækker
Din selvrisiko ved reparation af bilens glas – fx ved stenslag
Dækker ikke
Følgeskader – fx ridser efter glasskår
Dækker
Hvis du kommer ud for et uheld, hvor du ikke kan køre videre – fx hvis bilen ikke vil starte, løber tør for brændstof eller punkterer
Udgift til videre transport af alle i bilen til et fælles bestemmelsessted, hvis nedbruddet sker i Danmark
Hvis du ikke kan fortsætte med en trailer, også hvis den er lånt eller lejet
Hvis vi ikke kan få din bil køreklar og videre på vejen efter et nedbrud i Danmark, kan vi tilbyde en lånebil fra 233 kr. pr. dag
Hvis du smækker dig ude af bilen
Hvis du får brug for psykologisk krisehjælp efter en ulykke i Danmark
Ekstra for elbiler: Taxaservice, hvis bilen løber tør for strøm under kørsel
Dækker ikke
Uheld, som allerede er opstået, før du køber forsikringen
Udgifter til reservedele
Vejhjælp til campingvogn
Dækker
1 månedlig bilvask – hver måned året rundt!
2 årlige skift til vinter- eller sommerhjul
2 årlige tjek af bilen
Dækker ikke
Hjulopbevaring, vask af hjul samt udgifter til ventiler og afbalancering. Vær opmærksom på, at hjulopbevaring, vask af hjul samt afbalancering kan tilkøbes med rabat hos vores samarbejdspartner i forbindelse med, at der bliver foretaget hjulskifte.
Udgifter til reservedele
Dækker
Din selvrisiko, når skaden er sket som følge af brand, lynnedslag, eksplosion, tyveri, røveri, seriehærværk eller nedstyrtende genstande på bilen.
Dækker ikke
Selve skaden på din bil. Den er dækket på din kaskoforsikring
Det er irriterende at betale selvrisiko for en parkeringsskade, når du ikke selv har lavet den, og ingen har meldt sig. Her dækker dette tilvalg.
Hvis du fx kommer ud på parkeringspladsen og opdager, at nogen har åbnet en dør ind i siden af din bil eller er kommet for tæt på med en indkøbsvogn.
Dækker
Din selvrisiko, når skaden er sket på din lovligt parkerede bil, og du ikke ved, hvem der har lavet skaden
Dækker ikke
Selve skaden på din bil. Den er dækket på din kaskoforsikring
Din selvrisiko, hvis skaden er sket efter hærværk
Hvis skaden kun er på glas
Dyr – og især vilde dyr er uforudsigelige, hvis de dukker op i trafikken. Er du uheldig at påkøre et dyr med en skade på bilen til følge, skal du normalt betale den selvrisiko, du har valgt på din kaskoforsikring. Men med dette tilvalg betaler vi selvrisikoen.
Dækker
Den selvrisiko du ellers skulle have betalt ved en bilskade, der er sket efter påkørsel af et dyr
Dækker ikke
Selve skaden på din bil. Den er dækket på din kaskoforsikring
Er din bil ikke længere omfattet af fabrikantens garanti, er du godt stillet med denne dækning, der omfatter mekaniske skader på bilen.
Dækker
En omfattende del af bilens mekaniske genstande og elektroniske komponenter
En årlig erstatning på op til 25.000 kr.
Dækker ikke
Batterier i el- og hybridbiler
Når bilen er ældre end 7 år eller har kørt mere end 125.000 km
Hvis der ved en skade ikke kan fremvises en anmærkningsfri bilattest, der var højst 30 dage gammel ved køb af dækningen.
Hvis fabrikantens serviceplan ikke er overholdt
Bilforsikring ved leasing
Med vores tilbageleveringsforsikring leasingbil retur behøver du ikke frygte store uforudsete udgifter, når du leverer bilen tilbage, eller hvis den bliver totalskadet eller stjålet i leasingperioden.
Har bilen flere mindre skader ved tilbagelevering, dækker vi dem. Du skal kun betale én selvrisiko på 5.710 kr. Bliver bilen totalskadet eller stjålet, får du en forholdsmæssig erstatning af den ekstraordinære leasingydelse.
Det vil sige, hvis fx bilen er leaset i et år (12 måneder), bliver du dækket 12/12 dele i leasingperiodens første måned, 11/12 dele i leasingperiodens anden måned osv.
For begge situationer gælder dog en maksimal erstatning på 25.000 kr. i alt.
Dækker
Hvis leasingselskabet finder småskader, når du afleverer bilen – op til 6.000 kr. pr. skade
Hvis bilen bliver stjålet eller totalskadet – så du får førstegangsydelsen tilbage for resten af leasingperioden
Dækker ikke
Skader, som ikke er dækket af kaskoforsikringen
Hvis du lejer bilen ud eller modtager betaling for at køre andre
Særligt til dig med hjemmeboende børn
Hvis du indimellem låner bilen til unge, kan du her få to tilvalg i ét: Mulighed for, at hjemmeboende børn kan optjene anciennitet og ingen forhøjet selvrisiko ved skade, når føreren er under 24 år.
Vær opmærksom på, at hvis den unge er fast bruger af bilen, skal man ikke tilvælge dækningen, der omfatter unge bilister. Så skal bilen forsikres i den unges navn.
Hjemmeboende børn kan optjene anciennitet
Gælder op til tre hjemmeboende børn, uanset alder – også delebørn og plejebørn. Børnene kan optjene op til fire års anciennitet – et for hvert år, de kører uden skader.
Ancienniteten kan bruges hos os op til fem år efter, at dækningen ophører, eller børnene flytter hjemmefra.
Undgå forhøjet selvrisiko ved skade
Med dækningen undgår du samtidig at skulle betale forhøjet selvrisiko, hvis en fører under 24 år laver en skade med bilen. Her gælder normalt en selvrisiko på mindst 9.135 kr. ved ansvars- og kaskoskader.
Dækker
Hjemmeboende børn optjener et års anciennitet pr. år, de kører uden skader
Den forhøjede selvrisiko – hvis en fører under 24 år laver en ansvars- eller kaskoskade med bilen – så du i stedet kun hæfter for din normale selvrisiko
Dækker ikke
Faste brugere af bilen
Optjening af anciennitet til flere end tre hjemmeboende børn
Optjening af anciennitet, hvis dit hjemmeboende barn har eller har haft egen bil
Ansvarsforsikring – lovpligtig at have
Ansvarsforsikringen er altid inkluderet og dækker skader, du eller andre laver med din bil, som du skal erstatte – fx skader på andre biler eller personskader på cyklister og fodgængere.
Kaskoforsikring – dækker skader på din egen bil
Ønsker du dækning af skader på din egen bil, dækker kaskoforsikringen alt fra trafikuheld og hærværk til tyveri og oversvømmelse, så du hurtigt kan komme tilbage på vejen.
Tilvalgsdækninger – gør din bilforsikring til din egen
Med vores tilvalgsdækninger kan du skræddersy din bilforsikring, så den passer præcis til dine behov. Vejhjælp sikrer, at du får hurtig assistance, hvis din bil bryder sammen eller punkterer. Parkeringsskade dækker din selvrisiko, hvis din bil får en skade, mens den står parkeret.
Har du brug for ekstra tryghed, kan du vælge udvidet glasforsikring, som giver en lavere selvrisiko ved fx stenslag. Leasingbil retur dækker småskader, når du afleverer din bil. Og hvis du har hjemmeboende børn med kørekort, kan du tilvælge en dækning særligt til unge bilister.
Din bilforsikring bliver billigere, jo mere anciennitet du får - dvs. jo længere tid du har kørt bil, og jo længere tid du har haft din bilforsikring. Har du hjemmeboende børn, kan de allerede nu optjene anciennitet gennem din bilforsikring. Det betyder, at de kan købe en billigere bilforsikring senere.
Din bilforsikring giver dig mulighed for at vælge et fordelsværksted nær dig. Her klarer vi alt det praktiske, og du får lånebil, rengøring, bilvask og udvidet garanti på reparationen. Læs mere om værkstederne.
Du kan også bruge et andet værksted. Her står du selv for det praktiske og går glip af dine særlige services.
Du kan blive elitebilist på blot 3 år, uanset din alder.
Hvis du hvert år kører væsentligt færre kilometer, end du har valgt, betaler du for meget for din bilforsikring
Hvis du hvert år kører væsentligt flere kilometer, end du har valgt, risikerer du nedsat erstatning, hvis du får en skade
Sådan ændrer du dit kilometervalg
Du kan ændre dine kilometer i Mit Topdanmark. Husk at aflæse din kilometertæller, før du logger ind.
Skal jeg selv betale selvrisikoen, eller trækker I den fra i erstatningen?
Normalt sender vi dig en regning på den selvrisiko, du har valgt at have på din forsikring.
Det er kun, hvis din bil bliver totalskadet, at du får penge udbetalt fra din bilforsikring. Andre skader afregner vi direkte med værkstedet. Har din bil lavet en ansvarsskade, afregner vi skaden med modpartens værksted eller forsikringsselskab.
Jeg ved ikke, hvem der har lavet skaden - skal jeg betale selvrisiko?
Du skal selv betale selvrisikoen, hvis du ikke ved, hvem der har lavet skaden på din bil - fx hvis du kommer ud fra supermarkedet og opdager en bule i kofangeren, og der ikke er nogen vidner.
Hvis du har tilvalgt vejhjælp, kan du nemt og hurtigt få hjælp. Den nemmeste og hurtigste måde at få vejhjælp i Danmark på er ved at gå ind på topdanmark.dk/bestil-vejhjaelp.
Når du har bestilt vejhjælp, får du en SMS med et link, så du kan følge vejhjælpsbilen, til den er fremme hos dig.
Dyre og hurtige biler og motorcykler er i særlig grad udsat for tyveri. For nogle biler og motorcykler er det derfor et krav i vores bilforsikring, at de skal have installeret sporingsenhed. Men i princippet er det en god ide for alle biler og motorcykler. Derfor tilbyder vi gratis alarmovervågning til vores kunder med bilforsikring, der vælger at få installeret sporingssystemet fra EcoMobility.
Du får et gavekort, når du køber nogle af vores forsikringer online.
Gavekortet, der udbydes i samarbejde med GoGift, kan du bruge til at shoppe for i over 150 butikskæder, som IKEA, Zalando, Magasin, Matas, TUI og mange flere.
Gavekortet fås kun ved gennemført køb online af forsikringerne og kan ikke byttes eller veksles til kontanter. For at GoGift kan udstede gavekortet til dig, videregiver vi dit fornavn, e-mail og kundenummer. Gavekortet er gyldigt i tre år fra udstedelsesdatoen, og sendes til dig på e-mail ca. tre uger efter din forsikring starter.
Forhøjet selvrisiko ved uheld med fører under 24 år
Vær opmærksom på, at du betaler en forhøjet selvrisiko på mindst 9.135 kr., hvis en person under 24 år laver en skade med din bil. Det gælder også hjemmeboende børn under 24 år, medmindre du har vores særlige ung bilist-dækning.
Dit barn kan optjene anciennitet
Hvis du udvider din bilforsikring med ung bilist-dækningen, optjener dit barn også forsikrings-anciennitet. Samtidig undgår du forhøjet selvrisiko ved uheld med fører under 24 år, hvis dit barn laver en skade.
Kontakt os, hvis du ønsker at tilføje ung bilist-dækningen.
Ja, hvis du har tilvalgt vejhjælp til din bilforsikring, dækker vi, hvis du er uheldig at løbe tør for strøm på vejen. Som en særlig fordel for elbilejere kan du komme hurtigt videre med en taxa til din destination, hvis det sker. Efterfølgende transporterer vi naturligvis også din bil derhen, hvor du ønsker.
Vi giver timegaranti. Det betyder, at du får din betaling for hele året tilbage, hvis hjælpen ikke er fremme i løbet af én time.
Siden her handler om den nyeste udgave af forsikringen. Det er ikke en fuldstændig beskrivelse. Hvis du vil vide i detaljer, hvad og hvordan forsikringen dækker, kan du hente de nyeste vilkår herunder. Har du allerede forsikringen? Log ind i Mit Topdanmark og se de vilkår, der gælder for dig.