Hvordan bestiller jeg det røde og det grønne kort?

Det røde kort er blevet papirløst. Du behøver derfor ikke længere det røde kort for at få vejhjælp i udlandet. Bare du har en kaskoforsikring, dit registreringsnummer og nummeret til SOS International:
+45 70 10 50 52.

Det grønne kort har du kun brug for i følgende lande:

Albanien, Aserbajdsjan, Israel, Nordmakedonien, Marokko, Moldova, Tunesien, Tyrkiet og Ukraine.

Hent det grønne kort

Skal du bruge det grønne kort, kan du hente det i Mit Topdanmark og selv printe det ud. Det er meget enkelt:

  1. Log ind i Mit Topdanmark
  2. Klik på ”Forsikringer”
  3. Vælg den bil eller motorcykel, du ønsker et grønt kort til
  4. Klik på ”Hent grønt kort” under ”Valg og muligheder"

Du må gerne printe det grønne kort på hvidt papir.

Mit Topdanmark

Skulle det ske, at en lokal betjent i et EU-land beder om at se det grønne kort som dokumentation for, at din bil eller motorcykel er ansvarsforsikret, kan du ringe til SOS International på +45 70 10 50 52. De kan hjælpe med at forklare, at det grønne kort ikke længere er påkrævet som dokumentation.

Skal du til Belarus, Iran, Kosovo eller Rusland?

Du kan ikke bruge det grønne kort i Belarus, Iran, Kosovo og Rusland. Derfor er det vigtigt, at du køber en ansvarsforsikring ved grænsen til disse lande. Ellers risikerer du at blive tilbageholdt, hvis du er indblandet i et færdselsuheld.

Få SOS Internationals nummer på mobilen

Skriv top rejse i en SMS til 1204 (alm. SMS-takst) og få straks nummeret til SOS International i en SMS. Så har du det, når du kører ud af landet

Hent SOS' app – og få hurtigere hjælp

SOS Internationals app giver dig bl.a. mulighed for at anmelde skader digitalt. Så kan SOS se nøjagtigt, hvor du er – og hjælpen kan nå hurtigere frem.

Læs mere og hent appen

Fandt du ikke svaret?

Du er altid velkommen til at kontakte os.