Ejerskifteforsikring
- Økonomisk sikkerhed til dig, der køber eller sælger en bolig
- Dækker skjulte skader og ulovlige el- og VVS-installationer
- Vælg den udvidede forsikring og bliv endnu bedre dækket

Det er ikke lovpligtigt at købe en ejerskifteforsikring, men det kan være en rigtig god idé. Forsikringen kan sikre dig mod væsentlige skader, som ikke er nævnt i tilstandsrapporten og el-installationsrapporten. Det kan være problemer med fx tagkonstruktionen, sætningsskader eller ulovlige el- og VVS-installationer.
Du skal beslutte, om du vil købe ejerskifteforsikringen, før du overtager nøglerne – du kan ikke købe den senere. Du kan vælge mellem en 5-årig ejerskifteforsikring og en 10-årig udvidet ejerskifteforsikring.
Den almindelige ejerskifteforsikring gælder i 5 år. Starttidspunktet er den dato, hvor tilstandsrapporten eller el-installationsrapporten bliver udarbejdet.
Udvidet ejerskifteforsikring gælder altid i 10 år. Sammenlignet med standard-versionen giver den dig desuden fordele som dækning af ulovlige kloak- og stikledninger samt dækning af forurening på din grund.
Få overblik over, hvilke ting du skal huske, når du køber bolig – fx hvad du skal gøre, før du skriver under på købsaftalen, og hvilke forhold ved huset du skal være særligt opmærksom på.
Vi har også en side til dig, der er ved at sælge din bolig – se fx hvad du skal gøre for at slippe for dit 10-årige ansvar for fx skjulte bygningsskader og ulovlige el- og VVS-installationer.
Siden her handler om den nyeste udgave af forsikringen. Det er ikke en fuldstændig beskrivelse. Hvis du vil vide i detaljer, hvad og hvordan forsikringen dækker, kan du downloade de nyeste vilkår herunder. Har du allerede forsikringen? Log ind i Mit Topdanmark og se de vilkår, der gælder for dig.