Ved at fortsætte accepterer du cookies (inkl. tredjepart), som vi bruger til statistik og markedsføring - læs mere.
×

Dokumentation: Hvad skal I bruge, når jeg anmelder en skade?

For at få erstatning skal du kunne dokumentere eller sandsynliggøre, at du har haft de beskadigede eller stjålne ting. Du skal også kunne dokumentere, hvornår tingene er købt og til hvilken pris. 

Hvad kræver I af dokumentation?

Dokumentationen kan være kvitteringer, regninger, købekontrakter eller vurderinger fra guldsmed eller lignende. Er tingene købt privat, skal du huske en dateret overdragelseserklæring, hvor det fremgår, hvad der er købt og til hvilken pris. Overdragelseserklæringen skal indeholde navn og adresse på både køber og sælger.

Sådan får du styr på dine værdier

Politianmeldelse?

Ved hærværk, tyveri, røveri, overfald eller forsøg på dette skal du sende os en kopi af politianmeldelsen. Når du anmelder tyveri, skal du sandsynliggøre, at der er tale om tyveri, da forsikringen ikke dækker glemte, forlagte eller mistede ting.

Særligt for cykler og bagage

Vi dækker kun cykeltyveri, hvis cyklen har et stelnummer og en lås, der er godkendt af Dansk Varefakta Nævn. For cykler, der er importeret fra udlandet, kan du i stedet oplyse cyklens serienummer.

Ved mistet eller ødelagt bagage skal vi bruge en kvittering fra transportøren. Hvis din bagage bliver forsinket eller forsvinder i lufthavnen, skal du sørge for at få en PIR-rapport. Du kan se de præcise regler her:

Gode råd om forsinket, mistet eller ødelagt bagage

Rejseforsikring: syg før/under rejsen

Vi skal altid bruge flybillet, bekræftelse eller lign., der dokumenterer rejsens pris og varighed – uanset årsagen til din anmeldelse. Drejer det sig om afbestilling af en rejse, skal vi også bruge en bekræftelse på afbestillingen fra fx rejseselskabet eller transportselskabet.

Alt efter årsagen kan vi også bede dig om fx en kopi af journalen, hvis du har fået læge- eller hospitalsbehandling, eller kvitteringer på dine erstatningskøb, hvis du har måttet undvære din bagage under rejsen. Husk derfor at gemme dokumentation for alt, du ønsker at få erstattet.

Fandt du ikke svaret?

Du er altid velkommen til at kontakte os.