Sådan sikrer du dig mod indbrud
Det er utrygt og grænseoverskridende at have indbrud. Heldigvis kan du gøre meget for at holde tyven ude og skåne dig selv og din familie for en ubehagelig overraskelse.
Det er utrygt og grænseoverskridende at have indbrud. Heldigvis kan du gøre meget for at holde tyven ude og skåne dig selv og din familie for en ubehagelig overraskelse.
Langt de fleste indbrud sker i dagtimerne, når tyven kan se, at du og dine naboer ikke er hjemme. Du kan gøre flere ting for, at tyven vælger at gå forbi dit hus – fx:
Vinduer er den mest benyttede adgangsvej, når tyven tiltvinger sig adgang til dit hjem. Selv om det ikke er muligt at sikre sig helt imod, at tyven kommer den vej ind, så kan du med relativt få midler gøre det besværligt for tyven.
Husk at lukke alle vinduer – også ovenlysvinduer – når du ikke er hjemme. Ellers risikerer du, at din forsikring ikke dækker.
Vær desuden opmærksom på, at den type sikringsbeslag til vinduer, som også fungerer som børnesikring, ikke sikrer mod indbrud.
Mange indbrud sker gennem hoved- og terrassedøren. Selvom du aldrig kan gardere dig 100 % mod indbrud, er der en hel del, du kan gøre for at gøre det sværere for tyven at komme ind i dit hjem - og ud igen.
Er du kunde i Topdanmark, kan du få et professionelt sikkerhedstjek af dine låse og dit hjem – helt gratis. Find en låsesmed via Dansk Låsesmede Forening (DLF).
Alle døre bør være sikret lige godt. Hvis din hoveddør er indbrudssikker, vælger tyven blot den gamle terrassedør.
Mange indbrud sker gennem hoved- og terrassedøren. Derfor er det en god idé at sikre huset med gode låse:
En alarm gør det ikke vanskeligere for tyven at komme ind, men den tiltrækker opmærksomhed. En tyverialarm er derfor et godt supplement til sikringen af bl.a. vinduer og yderdøre i dit hjem. Ud over at have en præventiv effekt vil alarmens sirene stresse tyven, så han i bedste fald opgiver uden at stjæle noget.
Gør det sværere for tyven at afsætte dine værdier
Kom DNA-væske på TV’et, computeren, smykkerne og dine andre dyre ting – så kan de spores tilbage til dig, hvis de bliver stjålet.
DNA-væsken indeholder en unik kode, som registreres i et internationalt register. På den måde kan politiet – ved hjælp af ultraviolet lys – se, hvem de tilhører, når stjålne ting dukker op. Det øger sandsynligheden for, at du får dine ting igen.
Hos Unisecure kan du få et SelectaDNA mærkningskit. Kittet, der rækker til ca. 35-40 ting, indeholder bl.a. DNA-væske og sikringsmærker. Er du kunde i Topdanmark, får du 200 kr. i rabat, når du bruger rabatkoden 'TopDNA'.
Har du smykker eller andet guld og sølv, er det bedst sikret, når du opbevarer det i et sikringsskab. Kombinér sikringsskabet med en alarm, så tyven ikke har tid til at bryde skabet op eller tage det med.
På hjemmesiden stopindbrud.dk kan du teste din egen boligs risiko for indbrud og få gode råd til forebyggelse. Her kan du også sammenligne indbrudstal for din kommune, lytte til podcasts, og lære hvordan du tyverisikrer og mærker dine ting. Skulle uheldet være ude, er det også her, du kan læse om, hvad du skal gøre, hvis du har haft indbrud.
Læs mere på stopindbrud.dk
Når tyven har været på besøg, kan det være svært at afgøre, præcis hvad du har mistet, hvordan det så ud, og hvor meget det var værd. Det kan derfor være en god idé at lave lister over dine værdier - du kan evt. bruge vurderingsskemaerne til højre.
Du finder en vejledning bagerst i skemaerne. Her kan du også læse, hvordan du fotodokumenterer dine værdier. Er du i tvivl, så få en professionel vurdering fra en guldsmed eller antikhandler.
Er du kunde hos Topdanmark, kan du ringe 44 74 42 49, hvis du har spørgsmål til, hvordan du udfylder skemaerne. Vi er klar til at hjælpe dig alle hverdage mellem kl. 8 og 16.