Hvordan er bagage dækket, når jeg rejser?

Forsinket bagage: rejseforsikring 

Rejseforsikringen dækker, hvis din bagage er mere end fire timer forsinket (dog ikke ved strejke). Vi erstatter dine nødvendige udgifter til tøj og toiletsager med op til 1.540 kr. pr. døgn – dog højst fem døgn.

Bemærk, at det er flyselskabet, der har ansvaret for bagagen under transporten. Meld det derfor altid til flyselskabet, før du melder det til os. 

Stjålet/ødelagt bagage: Indboforsikring

Indboforsikringens bagagedækning omfatter alle de ting, du tager med dig på rejsen, samt de ting, du køber undervejs. Den dækker derfor ved de samme typer skader som derhjemme - fx ved brand og tyveri.

Bagagedækningen har en begrænset dækningssum. Det betyder, at for særlige ting - som fx smykker - dækker forsikringen kun i visse situationer.
 

Få mere at vide

Forsinket, mistet eller ødelagt bagage? Det skal du gøre

Fandt du ikke svaret?

Du er altid velkommen til at kontakte os.