Identitetstyveri
- Få hjælp, hvis nogen misbruger dine ID-papirer
- Vi vejleder og taler med kreditorer
- Vi hjælper dig med at begrænse skaden
Identitetstyveri er, hvis en fremmed bruger dine ID-papirer eller laver falske kopier af dem med henblik på økonomisk gevinst. Fx til at oprette en konto, et abonnement eller lignende.
Ved identitetstyveri får du gennem vores indboforsikring automatisk adgang til hjælp og vejledning. Vi kan hjælpe dig med at få kontrol over din identitet igen.
Se vores gode råd om, hvordan du måske kan undgå identitetstyveri
ID-tyveri er, hvis en fremmed bruger dine identifikationspapirer med henblik på økonomisk gevinst. Fx til at oprette en konto, et abonnement eller lignende ved anvendelse af falske eller stjålne identifikationspapirer. Phishing derimod er ikke ID-tyveri.
Phishing er, hvis du bliver franarret brugernavn, adgangskode, kreditkort- eller netbankoplysninger.
Indboforsikringen dækker også retshjælp. Det kan fx være relevant i forbindelse med identitetstyveri, hvis en kreditor ikke vil anerkende, at der er tale om identitetstyveri. Så kan du være nødt til at starte en egentlig retssag for at afgøre, om du skal betale.
Siden her handler om den nyeste udgave af forsikringen. Det er ikke en fuldstændig beskrivelse. Hvis du vil vide i detaljer, hvad og hvordan forsikringen dækker, kan du downloade de nyeste vilkår herunder. Har du allerede forsikringen? Log ind i Mit Topdanmark og se de vilkår, der gælder for dig.