Hvem er dækket af min rejseforsikring?

Rejseforsikringen dækker hele din husstand   

Rejseforsikringen dækker alle i din husstand. Det betyder, at både du og dine familiemedlemmer, som er tilmeldt folkeregistret på din adresse, er dækket af din rejseforsikring – uanset om I rejser sammen eller hver for sig. Det gælder dig selv og dine familiemedlemmer, herunder plejebørn og hjemmeboende børns samlever/ægtefælde, som er tilmeldt folkeregistret på din helårsadresse.  

Børn 

Dine børn er dækket af din husstands rejseforsikring, så længe de bor hjemme hos dig – uanset hvor gamle de er. Det gælder også, når de rejser alene – fx på studietur, rejser med skolen eller ferie med bedsteforældre eller venner.  

Delebørn 

Delebørn, der har fast adresse hos en anden forælder, er dækket af din rejseforsikring, så længe de rejser sammen med dig, eller et andet medlem af din husstand.  

Det gælder, frem til delebarnet fylder 21 år – forudsat at han eller hun ikke er gift eller bor sammen med en kæreste eller selv har hjemmeboende børn.  

Bor delebarnet fast hos dig, er barnet dækket af din husstands rejseforsikring – også, hvis barnet skal rejse med fx den anden forælder. 

For at være dækket af afbestillingsforsikringen er det et krav, at barnet ikke er fyldt 21 år på tidspunktet for rejsen.  

Børn, der er flyttet hjemmefra 

Børn, der er flyttet hjemmefra, er dækket af din husstands rejseforsikring, frem til de fylder 21 år – men kun, hvis de ikke er gift eller bor sammen med en kæreste eller selv har hjemmeboende børn. I så fald skal de have deres egen rejseforsikring.  

For at være dækket af rejseforsikringen er det et krav, at barnet ikke er fyldt 21 år på tidspunktet for afrejsen.  

Søskende og andre familiemedlemmer 

Skal du rejse med dine søskende, forældre eller andre familiemedlemmer, du ikke deler adresse med, skal I have hver jeres rejseforsikring.  

Børnebørn 

Skal du rejse med dine børnebørn, er de ikke dækket af din forsikring, medmindre de bor og er tilmeldt folkeregistret hos dig.  

Rejseforsikring for én person (Årsrejse Enkeltperson) dækker 

  • Dig 

  • Delebørn med adresse et andet sted, når de rejser med dig 

 

Fandt du ikke svaret?

Du er altid velkommen til at kontakte os.