Du er altid velkommen til at kontakte os.
Jeg lejer min bolig ud: Hvilke forsikringer skal jeg huske?
Som husejer har du pligt til at købe en husforsikring, hvis du lejer dit hus ud. Den vil typisk dække brand, storm, skybrud mv. Er det en ejerlejlighed, du lejer ud, er det ejerforeningen, der skal stå for forsikringen.
Indboforsikring: Dit eller lejerens ansvar?
Hvis du lejer en møbleret bolig ud – fx som fremleje eller gennem tjenester som Airbnb – er dine ting i begrænset omfang dækket af din indboforsikring. Med begrænset mener vi, at vi dækker brand- og vandskader samt indbrudstyveri. Vi dækker fx ikke, hvis lejeren begår hærværk eller stjæler dine ting. Glemmer lejeren at låse døren og lukke vinduerne, når han ikke er i boligen, dækker forsikringen ikke, hvis nogen går ind i boligen og stjæler dine ting.
Sørg derfor for, at lejeren har en indboforsikring, som ud over at dække lejers egne ting også dækker dine ting, mens lejer har ansvaret for dem. Køb evt. en pludselig skade-forsikring til din egen indboforsikring – så er du lidt bedre dækket. Vi anbefaler samtidig, at du ikke har særlige værdier, fx smykker i boligen, da de som regel aldrig er dækket under udlejning – heller ikke af udlejningsbureauernes forsikringer.