Du er altid velkommen til at kontakte os.
Dækker min forsikring elcykler?
Det afhænger helt af, hvilken type elcykel, du har. Er det en almindelig elcykel eller en speed pedelec? Er du i tvivl, kan du evt. finde svaret i cyklens brugermanual eller ved at kontakte det sted, du har købt cyklen.
Elcykler (op til 25 km/t.)
Vores indboforsikring dækker almindelige elcykler (op til 25 km/t.), hvis de bliver stjålet eller ødelagt i et forsøg på at stjæle den.
Vi dækker op til 18.893 kr. pr. elcykel. Har du en endnu dyrere elcykel, har du mulighed for at forsikre elcykler for helt op til 113.355 kr. pr. cykel.
Skal din elcykel være dækket i endnu flere situationer – fx hvis den går i stykker i et styrt – kan du tilvælge vores kaskoforsikring til cykler.
Bemærk
Der sælges elcykler i Danmark, hvor du som bruger selv kan indstille hastigheden til at være højere end 25 km/t. Disse elcykler overholder dermed ikke Cykelbekendtgørelsen, og kan derfor ikke lovligt anvendes på færdselslovens område. Og de er ikke omfattet af din Indboforsikring.
Elcykler, hvor du manuelt kan indstille hastigheden, kan derimod forsikres som en Speed Pedelec, hvis den er EU-typegodkendt som et tohjulet motorkøretøj i klasse L1e-A eller L1e-B i overensstemmelse med EU-forordning nr. 168-2013 af 15. januar 2013 (læs mere om Speed Pedelecs neden for).
Kontakt os for at ændre din dækning
Speed pedelec-elcykler (45 km/t.)
Disse elcykler er ikke omfattet af din indboforsikring – hverken ved tingsskade eller ansvarsskade.
Pga. deres maksimale hastighed skal de forsikres med en lovpligtig motoransvarsforsikring.
Du har mulighed for at udvide motoransvarsforsikringen med en dækning, der bl.a. omfatter tyveri, eller hvis din elcykel går i stykker i et styrt.
Kontakt os, hvis du vil høre mere om forsikring til din speed pedelec-elcykel