Folk med søvnproblemer falder groft sagt i to kategorier:
- De, der ikke VIL sove, men som ved at følge almindelige, gode søvnråd kan få en god søvn
- De, der ikke KAN sove på grund af alvorlige fysiske eller psykiske problemer

De, som ikke VIL sove, men godt kan ...
De, som ikke vil sove, men godt kan - altså de, der tager mobil eller tablet med i seng, drikker kaffe for sent og tjekker e-mails sent om aftenen – kan meget ofte få bedre søvn ved at prioritere søvnen, og følge almindelige gode søvnråd.
Danskere bruger 5 timer og 23 minutter foran skærme - UD OVER arbejde/skole. Kunstigt lys i skærme har indvirkning på søvnhormonet melatonin. Mange af de ting, man foretager sig på en skærm, sætter hjernen i gang, og derfor får man svært ved at slappe af og falde i søvn.

De, som ikke KAN sove, men gerne vil ...
De, som ikke kan sove, men gerne vil – har ofte fysiologiske søvnforstyrrelser, som fx søvnapnø, døgnrytmeforstyrrelse mv., eller de har udviklet mentale søvnforstyrrelser efter fx stress, krise, operation, små børn eller andet. Kroppen har vænnet sig til at være vågen, når man gerne vil sove.
Problemerne kan typisk ikke klares ved egen hjælp, der skal en professionel søvnspecialist til og evt. medicinsk eller anden lægelig behandling. Hvis man har alvorlige søvnproblemer, kan man få hjælp fra sin sundhedsforsikring, også til udredning.