Vejr

Var det ’Kong Vinter’ - eller var det fortroppen?

Vi har allerede mærket den første vinter med voldsomt snefald, frost og flere vinterstorme. Og mere er måske på vej. Med vintervejr følger problemer med frosne rør, skader efter snetryk og storm. Og det er både ubekvemt og dyrt.

Med frost følger også en række problemer for landmændene. Et af problemerne, mange landmænd oplever hvert år, er frosne rør, hvilket kan have store konsekvenser for driften.

”Det er naturligvis et problem, når rør til foderanlæg, møgskrabere og gyllerør fryser til is og i situationen med vintermørke og stive fingre er det, at mange vælger uhensigtsmæssige løsninger. Vi har set eksempler på at landmænd har brugt alt fra stearinlys til ukrudtsbrændere til at tø rørene op med. Men desværre ser vi også gang på gang, at den hurtige løsning fører til gårdbrande,” siger agronom Svend-Anker Worm fra Topdanmark.

Sæt varmekabler på rørene

En af mulighederne for at undgå frosne rør, er at montere varmekabler på rørene.
”Det er typisk de samme rør, der år efter år fryser til. Derfor kan det være en god idé at få sat noget varme på dem, inden det er for sent og man måske fristes til at blive lidt for opfindsom,” siger Svend-Anker Worm og fortsætter:

”Også frosne afløb kan være et problem. Det er ofte de samme steder der fryser hvert år. Man kan undgå bøvlet, hvis man i tide isolerer med fx vintermåtter. Det gælder uanset om det er gødningsanlæg, gyllerør eller vandpumpen. Læg noget tungt på vintermåtterne, så de ikke blæser væk. Derfor kan det være en god idé at placere vintermåtter der, hvor kulden kommer ind, fx over gødningskanaler. Så reducerer man risikoen for frosne afløb,” lyder rådet.

En anden økonomisk overkommelig løsning er at montere en stophane i et område, som er frostfrit. Den kan man så lukke, når det ser ud til at blive nattefrost og tømme resten af systemet for vand. Det er en billig og effektiv forebyggelse.

Hvis uheldet er ude og rørene er frosne, anbefaler vi, at man tilkalder en VVS-installatør til at tø rørene op.

”Det kan godt tage et par timer før rørene er tøet op, men til gengæld sker det uden risiko for ødelagte installationer eller nedbrændte bygninger,” forklarer Svend-Anker Worm.

Endeligt er der sneen

Hver gang der kommer sne, undrer vi os over, at DSB ikke er bedre forberedt. Men er vi selv meget bedre?
Når der er udsigt til sne, er det en god ide, at redskaberne er klar, så man let kan rydde adgangen til bygningerne og andre steder, som er nødvendige. Stil en sæk salt eller to der hvor det skal bruges og husk især trapperne. Som landmand har man ofte redskaber, fx rendegraver, som er gode til snearbejde og dermed også til nabohjælp.

”Lægger sneen sig på taget, så der er fare for snetrykskade, skal man fjerne sneen, hvis det er muligt. Alternativt kan man tegne en snerydningsdækning, så problemet med og pligten til at rydde sneen ned fra taget givet videre til os”, siger Svend-Anker Worm.