Samarbejdspartnere

En mand og kvinde i dialog set i fugleperspektiv

Unikke forsikringer til IT-Branchens medlemmer

En ny samarbejdsaftale med IT-Branchen skal sikre unikke forsikringer til brancheorganisationens 700 medlemsvirksomheder. Aftalen indeholder bl.a. særligt gode rabatter og udvidede dækninger, når man som medlem køber en erhvervsforsikring hos os.
 

Samarbejdsaftale med stærke fordele

Den nye aftale giver bl.a. medlemmer af IT-Branchen udvidede dækninger på vores IT-ansvarsforsikring og løsøreforsikring. Aftalen er lavet i et tæt samarbejde med vores assurandører og IT-Branchen, der har resulteret i en skræddersyet og stærk samarbejdsaftale.
 

 Aftalen giver bl.a. medlemmer af IT-branchen:
 

  • ​​​​Dækning i hele verden

Forsikringen dækker eventuelle skader, der skulle ske, mens du eller dine medarbejdere løser midlertidige opgaver i udlandet.  

 

  • Dækning af eksterne konsulenter

IT-ansvarsforsikringen dækker også virksomhedens eksterne konsulenter. De er derfor dækket, hvis de laver skader i arbejdet hos dine kunder. 
 

  • Dækning af IT-udstyr i hele verden

Er du eller dine medarbejdere på konferencer, eller udfører I midlertidigt arbejde i udlandet, er jeres IT-udstyr dækket, hvis I skulle miste det eller få det ødelagt.

 

  • 20 % rabat på alle erhvervsforsikringer (undtagen arbejdsskadeforsikring)

 

Stor tilfredshed fra begge parter

”Topdanmark har et indgående kendskab til branchen, og vi ser frem til at kunne tilbyde denne nye medlemsfordel til vores medlemsvirksomheder, hvor de kan få en god forsikringsdækning til en attraktiv pris,” siger Bjørn Borre, direktør for forretning og medlemsservice i IT-Branchen.

Også i Topdanmark er vi meget tilfredse med aftalen. Camilla Nathansen, som er mægler- og partnerdirektør i Topdanmark, ser frem til samarbejdet med IT-Branchen og et erhverv i markant vækst. 

"Vi har i forvejen et stort kendskab til IT-erhvervet og virksomhedernes særlige behov. Med vores stærke position på markedet kan vi løfte opgaven med at levere den service og rådgivning, som IT-Branchens medlemmer har brug for," udtaler Camilla Nathansen.