Formålspension: Investér i en fremtid, der giver mening for dig

Topdanmark lancerer nu et nyt, unikt opsparingsprodukt, Formålspension, hvor Topdanmarks kunder kan investere i en fremtid, der giver mening for dem. 

Som navnet antyder, vælger du et formål, som en del af din pensionsopsparing skal investeres i, og fordi vi passer på pensionen, vil det stadig være let og overskueligt for dig. 
 

Med Formålspension kan du vælge mellem ét af fire formål:


”Pensionsopsparerne har forskellig økonomi, behov, prioriteter og fremtidsdrømme. De senere år har vi set, at der blandt Topdanmarks kunder og danskerne generelt er en stigende interesse for samfundsforhold, og hvordan man selv kan præge investeringerne gennem den måde, man forbruger og sparer op på. Derfor giver vi nu flere valgmuligheder, så vores kunder kan vælge en pensionsopsparing, der bakker op om det, der er vigtigst for dem,” siger Vivian Weis Byrholt, administrerende direktør i Topdanmark Livsforsikring A/S.

Vivian tilføjer, at Topdanmark er et af de kommercielle pensionsselskaber, der er længst fremme i forhold til at give kunderne udvidede valgmuligheder i deres markedsrentepension. Alle aktier i Formålspension er underlagt udvidede ESG-hensyn, hvilket betyder, at vi har fravalgt aktier i selskaber, der blandt andet producerer fossile brændstof eller tobak.


Flere valg på hylden 

Med Formålspension styrer Topdanmark investeringerne og nedtrapper automatisk risikoen i opsparingen frem mod pensionstidspunktet. Dette kaldes også for et livscyklusprodukt. 

Til forskel fra Topdanmarks andre livscyklusprodukter, Profilpension og Profilpension Mix, er kunder, der vælger Formålspension selv med til at præge deres investering ved at vælge det formål, der giver mest mening for dem.
 

Danskerne vil vælge selv 

En undersøgelse, som Kantar Gallup har lavet for Topdanmark i 2019, viser, at netop bæredygtighed, grøn omstilling, teknologi og danske aktier er de mest foretrukne investeringsområder blandt de danske pensionsopsparere. Desuden vil knap halvdelen gerne foretrække at have indflydelse på, hvordan deres pension bliver investeret. Det skal dog være pensionsselskabet, der administrerer investeringerne.  

Formålspension vil blive tilbudt til nye kunder, ligesom eksisterende pensionskunder hos Topdanmark kan omlægge deres pension til Formålspension. 

Få yderlige information om Formålspension

Formålspension