Cyberkriminal med datastring og lysende øjne

Seneste nyt om cyberkriminalitet

Den 4. november deltog Topdanmarks specialist i en konference om cyberkriminalitet arrangeret af Ballerup Kommune. Her vi bed mærke i,  at mange af oplægsholderne gentog, at cyberkriminalitet rammer alle – både store og små virksomheder. 

De store og spektakulære hacker angreb rammer primært større virksomheder – eller virksomheder og organisationer, der på den ene eller anden måde tiltrækker sig de kriminelles interesse af økonomiske og/eller politiske motiver. 

Mange af de små og mellemstore virksomheder bliver ramt af virus – og især af det såkaldte ”ransomware”, hvor en virus, går ind og låser (eller kidnapper) programmer og filer – og de kan kun låses op, hvis man betaler en løsesum til de cyberkriminelle.

De offentlige myndigheder anbefaler at man ikke betaler løsesummen – men i stedet forsøger at få reetableret sine data. Betaler man til de cyberkriminelle, kan det være skruen uden ende.

Det er altid ubehageligt at blive udsat for en skade – men du kan til alt held selv gøre noget for at minimere risikoen for at blive udsat for cyberkriminalitet. 

Vi har samlet nogle gode råd her

  • Anvend et password på jeres computere og netværk, der skiftes minimum hver 6. måned
  • Hav altid en opdateret firewall, der beskytter jeres netværk
  • Sørg for at benytte et antivirusprogram, og at det altid er opdateret
  • Brug et spam-filter, der hjælper jer imod uønskede mails
  • Tag en sikkerhedskopi minimum hver 5. dag og gem den enten i et brand-skab, på en ekstern server eller i ”Skyen”
  • Hvis man kan komme til jeres systemer ved hjælp af mobiltelefoner eller tablets skal de også være beskyttet med PIN-kode eller password
  • Hold jeres systemer opdateret med de seneste sikkerhedsopdateringer.