Cybersikkerhed

Håndflade med teksten Stop cyber attack

Sådan stopper du online svindel

Ifølge Deloitte blev mindst 400.000 danskere snydt på nettet sidste år – og på bare to år er anmeldelserne af falske webshops steget fra 24 til over 400.

Stigningen i falske webshops gør det svært for ærlige erhvervsdrivende at sælge deres varer på nettet – især fordi svindlerne har luret, at danske kunder har større tillid til sider, der ender på .dk. Men du kan som erhvervsdrivende selv gøre meget for at stoppe den online svindel og øge sikkerheden – til gavn for både dig og dine kunder. 

3 gode råd – sådan stopper du svindel på nettet

  • Vær omhyggelig med sproget på din hjemmeside – det øger kundernes tillid til ægtheden af din side
  • Hav tydelige og klare leverings-, returnerings- og betalingsbetingelser – op til 35 % afbryder deres køb, hvis vilkårene er uklare
  • Besvar altid ’venlig svindel’, hvor kunder, der har købt og modtaget en vare, forsøger at få pengene tilbage via deres pengeinstitut – op til 15 % af sagerne bortfalder, når du besvarer indsigelsen og kan dokumentere, at varen er fremsendt

Kilde: Seminar afholdt af FDIH: Sådan stopper du en svindler