Indboforsikringen dækker dine ting – både ude og inde
En indboforsikring dækker dine ting – selvfølgelig derhjemme, men også når du har dem med i sportsklubben eller på ferie. Det gælder ved brand, indbrud, tyveri, storm eller hvis du får en vandskade i din kælder. Hvis dit hjem bliver ubeboeligt, fx efter en brand, hjælper vi dig med genhusning i op til et år, mens dit hjem bliver gjort beboeligt igen.
Som udgangspunkt omfatter indboforsikringen alle i din husstand.
Indboforsikringen dækker din cykel ved tyveri
Hvis din cykel eller ting på din cykel bliver stjålet - fx sadel, pedaler eller styr - dækker indboforsikringen. Det gælder også, hvis din cykel bliver ødelagt i et forsøg på at stjæle den. Vi dækker som standard op til 18.893 kr. pr. cykel.
Har du en dyrere cykel, kan du forsikre din cykel yderligere og være dækket for et højere beløb. Du kan også udvide indboforsikringen med vores cykelkaskodækning. Så er du sikret ved de fleste skader på cyklen – fx hvis du styrter.
Hvad dækker indboforsikringen?
Dækker
Hvis dine ting går til i en brand
Tyveri af dine ting – også dine cykler
Hvis du har ting liggende på et professionelt lagerhotel, i et øvelokale eller en sportsklub - også i længere tid end et år
Hvis du bliver udsat for tricktyveri derhjemme
Hvis dine ting bliver ødelagt af vejr- og vandskader – fx hvis fygesne trænger ind i dit hus, kloakken løber over, eller hvis der siver vand ud fra ikke bare skjulte, men også synlige rør
Psykologisk krisehjælp
Dækker ikke
Svide- og glødeskader
Ting, du glemmer, mister, forlægger – eller som bare går i stykker
Tyveri af penge, smykker, sølvtøj mv. i dit hjem, hvis der ikke er låst (undtagen ved tricktyveri)
Tricktyveri andre steder end dit hjem
Vandskader, hvis vandet kommer fra tagrender, nedløbsrør eller åbne vinduer og døre
Dækker
Når du ved en fejl eller forsømmelse kommer til at ødelægge andres ting eller er skyld i, at andre kommer til skade
Dækker ikke
Dit erstatningsansvar for skader, der sker, mens du gør nogen en tjeneste
Dit erstatningsansvar, hvis du laver skade på nogen eller noget med vilje
Dækker
Dine sagsomkostninger med op til 175.000 kr.
Op til 225.000 kr., hvis du har fået medhold i første instans, og sagen bliver anket af din modpart
Evt. sagsomkostninger til din modpart - omkostninger til syn, skøn og andre sagkyndige udgifter kan også være dækket
Dækker ikke
Hvis du ikke har rimelig grund til at føre retssag
Ved skattesager, straffesager, skilsmisse- og arvesager samt sager opstået i forbindelse med dit arbejde
Dine egne udgifter til rejser eller tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med sagen
Advokatudgifter forud for hovedforhandlingen i retten, hvis din sag skal behandles i den forenklede proces
Tilvalg: Gør din dækning endnu bedre
Pludselig skade-forsikring er et tilvalg, næsten alle får brug for. Den dækker, når man ikke kan skyde skylden på en indbrudstyv, en nabo, ild, trafik eller uvejr, men bare har været uheldig ...
En pludselig skade er en skade, der sker på et tidspunkt og ikke hen over et tidsrum.
Dækker
Pludselige og uventede skader – hvis du fx taber en ting, og den går i stykker
Dækker ikke
Hvis du glemmer, mister eller forlægger ting
Snavs, ridser og lignende skader opstået ved almindelig brug
Forsikringen omfatter ikke smykker, elektriske apparater, lomme- og armbåndsure, lånte eller lejede ting
Den udvidede elektronikforsikring gør individuelle elektronikforsikringer overflødige.
Den erstatter alle indendørs elektriske apparater op til nyværdi, indtil de er fire år gamle. På dette tidspunkt ophører dækningen for pixel- og funktionsfejl, mens dækningen for pludselige skader og skader, som skyldes vand eller fugt, fortsætter - dog nedsætter vi erstatningen år for år i forhold til apparatets alder.
En pludselig skade er en skade, der sker på et tidspunkt og ikke hen over et tidsrum.
Også skader, som er omfattet af indbodækningen – fx et tyveri af din mobil – erstatter vi op til nyværdi de første fire år, når du har tilkøbt udvidet elektronikforsikring.
Dækker
Funktionsfejl – altså hvis apparatet svigter og ikke kan bruges til sit oprindelige formål
Pixelfejl på alle typer fladskærme
Pludselige og uventede skader – hvis du fx taber apparatet, og det går i stykker
Skader, som skyldes, at apparatet har været udsat for vand, væske eller fugt
Dækker ikke
Glemte, forlagte eller mistede ting
Kabler, hukommelseskort og tilkøbte løsdele, apparater kun til udendørs brug, lånte, lejede eller ulovlige apparater samt apparater til erhvervsmæssig brug
Cykler er som standard kun dækket, hvis de bliver stjålet eller ødelagt under forsøg på tyveri. Vil du have dækning for skader på din cykel, er vores kaskoforsikring til cykler blandt de allerbedste.
Forsikringen dækker op til den samme cykelsum, du vælger på grunddækningen.
Dækker
De fleste skader på din cykel eller løse cykeldele
Skader, der er leverandørens eller reparatørens ansvar
Skader efter forkert brug eller fejlmontering
Hvis du har husforsikring hos os, har du allerede denne dækning. De fleste andre husforsikringer omfatter typisk også skader på glas og sanitet. Du behøver derfor ikke dækningen på din indboforsikring.
Bor du i en leje- eller andelsbolig, kan du se i din lejekontrakt eller husorden, om du selv skal sørge for at købe den.
Dækker
Fastmonteret glas og tilsvarende – fx ruder, indmurede spejle, brusekabiner, ovnglas og glaskeramiske kogeplader
Fastmonteret sanitet – fx WC-kummer, håndvaske, badekar og bideter
Dækker ikke
Drivhuse og lignende
Punkterede termoruder
I erhvervslokaler
Under ombygning, vedligeholdelse og reparation
Indboforsikringens bagagedækning dækker dine ting på ferien
Indboforsikringens bagagedækning dækker de ting, du tager med dig på rejsen - uanset om de ligger i en kuffert, er sendt i forvejen som rejsegods, eller det er ting, du har på, som fx tøj, ur, smykker mv. Den dækker også de ting, som du køber på rejsen. Tingene er forsikret ved de samme typer skader som derhjemme, som fx ved brand og tyveri.
Bagagedækningen har maksimal forsikringssum på 125.950 kr., så det kan være en god ide at lade ting med høj værdi blive hjemme, fx dyre smykker og ure. Hvis bagagesummen ikke er høj nok til at dække de ting, du tager med på ferie, kan du kontakte os for en eventuel forhøjelse.
Cykler, som du tager med på ferie, er dækket ud over bagagedækningens forsikringssum - op til den cykelsum, som står på din indbopolice.
Gør din indboforsikring endnu bedre
Du kan nemt tilvælge yderligere dækning på din indboforsikring, så den passer til dig og dine behov. Vælg fx vores udvidede elektronikforsikring, så mobilen, computeren, fladskærmen osv. er ekstra godt sikret.
Ansvarsforsikring - hvis du kommer til at gøre skade på andre eller deres ting
Indboforsikringen indeholder også en ansvarsforsikring. Den kan hjælpe med dit erstatningsansvar, hvis du eller en i din husstand kommer til at gøre skade på andre eller andres ting.
Få hurtig erstatning og hjælp døgnet rundt
Du kan komme i kontakt med os døgnet rundt, året rundt. Får du en skade, kan du enten ringe til os eller anmelde skaden i Mit Topdanmark. Her kan du også følge behandlingen af dine skader - og ofte vil du modtage erstatningen med det samme.
Uanset, hvordan du foretrækker at anmelde din skade, hjælper vi dig videre hurtigst og bedst muligt.
Det er dit eget ansvar at forsikre dine ting, når du lejer en bolig – også, hvis du kun lejer dele af den, fx et værelse. Udlejeren har kun pligt til at forsikre boligens faste ting, dvs. tag, gulve, hårde hvidevarer osv. Mange steder er glas og sanitet dækker af udlejerens forsikring, men tjek det hellere i din lejekontrakt, så du ved, om du selv skal købe denne dækning. Den dækker bl.a. ruder, indmurede spejle, WC og håndvask.
Indboforsikringens bagagedækning dækker de ting, du tager med dig på rejsen - uanset om de ligger i en kuffert, er sendt i forvejen som rejsegods, eller det er ting, du har på, som fx tøj, ur, smykker mv.
Den dækker også de ting, som du køber på rejsen. Tingene er forsikret ved de samme typer skader som derhjemme, som fx ved brand og tyveri.
Bagagedækningen har en maksimal forsikringssum på 125.950 kr. Hvis denne sum ikke er høj nok til at dække de ting, du tager med på ferie, kan du kontakte os for en eventuel forhøjelse.
Cykler, som du tager med på ferie, er dækket ud over bagagedækningens forsikringssum - op til den cykelsum, som står på din indbopolice.
Ud over din indboforsikring bør du altid have en rejseforsikring, når du er på ferie – ikke mindst til lægebehandling, forsinket bagage, hjemtransport og lignende.
Har du hjemmeboende børn, er deres ting og deres erstatningsansvar altid dækket af din indboforsikring. Det samme gælder delebørn, når de er hos dig. Hvis du har børn, som flytter hjemmefra, før de er 18, er de dækket af din indboforsikring, til de fylder 18, så længe de ikke bor sammen med en kæreste. Hvis udeboende børn lejer et værelse ud til en logerende, er den logerende ikke omfattet.
Når du har en indboforsikring, hjælper vi dig med at genvinde kontrollen over din identitet efter identitetstyveri, men dækker ikke de eventuelle økonomiske tab.
Hvad er ID-tyveri?
ID-tyveri er, hvis en fremmed bruger dine identifikationspapirer med henblik på økonomisk gevinst. Fx til at oprette en konto, et abonnement eller lignende.
Hvad er pishing?
Phishing - hvor du bliver franarret brugernavn, adgangskode, kreditkort- eller netbankoplysninger – er derimod ikke ID-tyveri i denne forbindelse.
Ja, hvis dit elløbehjul højst kan køre 20 km/t., dækker vores indboforsikring, hvis elløbehjulet fx bliver stjålet ved et indbrud eller ødelagt i en brand. Vi dækker også dit erstatningsansvar, hvis du under en tur på løbehjulet gør skade på andre eller andres ting.
Hvis din drone har en startvægt på højst 250 gram og en hastighed på maksimalt 19 m/s, er dronen omfattet af din indboforsikring.
Ved personskade forvoldt ved brug af modelfly/droner dækker ansvarsforsikringen med op til 10 mio. kr.
Ved skade på dyr og ting dækker ansvarsforsikringen med op til den sum, der fremgår af den til enhver tid gældende lovgivning – uanset andet nævnt i vilkårene.
Har du købt dit ur hos en officiel forhandler, erstatter vi med udgangspunkt i forhandlerens listepris på skadetidspunktet, hvis uret kan genanskaffes inden for rimelig tid, og uret er mindre end to år gammelt på skadetidspunktet. Listeprisen vil typisk være lidt højere end oprindelig købspris pga. almindelige prisstigninger og markedet generelt.
Hos de officielle forhandlere kan der være lang leveringstid på visse mærker/modeller, men som udgangspunkt er leveringstiden forsikringen uvedkommende. Leveringstiden er den samme, uanset om der er tale om en forsikringsbegivenhed, og forsikringen dermed skal erstatte uret, eller du fx blot har mistet uret og selv ønsker at genkøbe.
Hvis de officielle forhandlere ikke kan oplyse en leveringstid, og derfor ikke kan skrive dig op til uret, vil vi tilbyde dig at erstatte med udgangspunkt i genanskaffelsesprisen hos en Grey-dealer.
Ur købt hos en Grey-dealer
Har du købt dit ur hos en Grey-dealer, erstatter vi med udgangspunkt i genanskaffelsesprisen på skadetidspunktet hos Grey-dealeren. Genanskaffelsesprisen vil pga. den nuværende markedssituation typisk være højere end den oprindelige købspris hos Grey-dealeren.
Ure købt hos en Grey-dealer sidestilles forsikringsretligt med brugte ure, da de ikke er købt hos en officiel forhandler af det pågældende urmærke.
Ur købt privat
Har du købt dit ur af en privatperson, erstatter vi med udgangspunkt i brugtprisen på skadetidspunktet, fx brugtprisen på DBA.
Vilkår
Alle detaljer står i vilkårene
Siden her handler om den nyeste udgave af forsikringen. Det er ikke en fuldstændig beskrivelse. Hvis du vil vide i detaljer, hvad og hvordan forsikringen dækker, kan du hente de nyeste vilkår herunder. Har du allerede forsikringen? Log ind i Mit Topdanmark og se de vilkår, der gælder for dig.