Hvordan anmelder jeg vold, trusler eller andre voldsomme hændelser på arbejdet?

Hvis du arbejder inden for socialområdet, ældreområdet eller lignende, kan din arbejdsgiver være forpligtet til at have en voldsskadeforsikring. 

Forsikringen sikrer dig, hvis du bliver udsat for vold, trusler eller andre voldsomme hændelser af personer, du drager omsorg for på dit arbejde. Den dækker, hvis skaden kan anerkendes efter arbejdsskadesikringsloven og giver dig mulighed for erstatning og godtgørelse ifølge erstatningsansvarsloven.

 

Hvordan anmelder jeg skaden til jer?

Hvis din arbejdsgiver har sin voldsskadeforsikring hos os, kan du anmelde skaden ved at ringe til os her:

Ring 44 74 71 05

 

Hvad sker der, efter jeg har anmeldt?

Når du har anmeldt, tager vi hurtigst muligt stilling til din anmeldelse og sender dig en afgørelse på, om din skade er dækket. Det er også os, der udbetaler din eventuelle erstatning og godtgørelse.

Fandt du ikke svaret?

Du er altid velkommen til at kontakte os.