Information til dyreklinikker

Vi gør det let at hjælpe dine kunder

Her kan du få detaljeret information om vores forsikringer til hund, kat og hest, som du kan bruge til at rådgive dine kunder. Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.

Ring 74 74 72 50

Direkte skaderefusion

Sådan hjælper du dine kunder

Hvis dyrlægeregningen er løbet op, kan det være svært for nogle kunder at betale hele beløbet med det samme. Men hvis kunden har en forsikring i Topdanmark, kan du hjælpe med direkte skaderefusion.

Så nemt er det:

  • Ring direkte til Topdanmark Dyreforsikring på 44 74 72 50. Vi kan med det samme bekræfte, hvilken dækning kunden har, og om skaden er dækket.
  • Herefter sender du regningen direkte til os sammen med en skriftlig fuldmagt fra kunden. Skriv "Direkte skaderefusion" i emnefeltet.
  • Vi udbetaler herefter erstatningen direkte til dig

 

Bemærk, at du skal opkræve selvrisikoen direkte hos kunden. Den konkrete selvrisiko afhænger af forsikringen. På vores nyeste hunde- og katteforsikring er den på 750 kr. + 10 % af skadeudgifterne.

Der kan være andre beløb, som ikke er dækket af forsikringen - fx udgifter til foder og loppemidler. Hvis du er i tvivl, så ring til os på 44 74 72 50.

Hvis forsikringsspørgsmålet bliver taget op med kunden, allerede når kæledyret bliver indleveret, vil vi ofte kunne nå at udregne selvrisiko og erstatningsbeløb i løbet af dagen. Det gør det muligt for dig at opkræve det rigtige beløb, når kunden henter dyret, og så få udbetalt resten direkte fra os.

Se og bestil materiale

Her finder du brochurer og cases, som du kan give til dine kunder, og mere teknisk materiale til eget brug.

Hvis du har brug for trykte eksemplarer af fx brochurer og cases, kan du skrive til os og bestille på dyreforsikring@topdanmark.dk - så sender vi det til dig. Vi opdaterer vores brochurer mindst en gang om året - her på siden finder du altid de nyeste versioner, som du selv kan printe eller lægge på jeres hjemmeside.