Samarbejdspartnere

Computer på cafebord med Testavivas hjemmeside åben

Nu kan du sikre dig selv og din familie i fremtiden

Med juridiske dokumenter som testamenter, fremtidsfuldmagter og ægtepagter kan du påvirke den fremtid, der ellers ikke kan spås om. Derfor har Topdanmark indgået et samarbejde med TestaViva, hvor alle Topdanmarks kunder hurtigt og nemt kan oprette og opbevare de vigtige dokumenter.

 

Træf beslutningerne, inden det er for sent

En undersøgelse  foretaget af YouGov for Nordea viser, at det er de færreste danskere, der har styr på de vigtige juridiske detaljer omkring deres liv og deres familie. Undersøgelsen viser, at under en fjerdedel af alle voksne over 24 år har et testamente, som ellers kan være med til at styre, hvem der arver hvad. Mange vil gerne sikre sig, men mener, at det kan vente til senere.

Men senere kan hurtigt ende med at blive for sent. Ægtepagten er ikke meget værd, når du allerede er blevet gift – og skilt. Fremtidsfuldmagten kan ikke udarbejdes, når du er blevet så svækket, at andre skal træffe juridiske beslutninger på dine vegne.  Og det er svært at styre, hvem der skal arve dine værdier, når du ikke er her mere.

Det er altså vigtigt at tage stilling, mens du kan.

 

Opret dokumenter hjemmefra

Med TestaViva er det gjort lettere at få skrevet de vigtige juridiske dokumenter. Den digitale platform er baseret på selvbetjening og kan suppleres med tjek og rådgivning foretaget af uddannede jurister. Det betyder, at du kan oprette fx en samejekontrakt i ro og mag, når du har overskud.

Du behøver altså ikke trække halve og hele timer ud af arbejdsdagen for at aflægge advokatkontoret et besøg.

 

Hvilke dokumenter bør man oprette nu? Og hvad med om 10 år?

Vi ved, at det kan være svært at tage stilling til, hvilke juridiske dokumenter, der er brug for. Her har TestaViva udviklet en lille test, hvor du ved at svare på få spørgsmål får et bud på, hvilke dokumenter der passer til din livssituation.

På sammen måde indeholder TestaVivas løsning en digital livsguide. Det betyder, at du kan vælge at lade TestaViva følge dig og løbende komme med anbefalinger og juridisk vejledning.

Så ja, fremtiden er usikker. Men ved at have styr på juraen kan man styre noget af den.