Rejse

Er du dækket inden skiferie?
Opdateret den 22. september 2025
Husk skidækning
For mange er skiferien en årlig tradition. Mens de fleste skiferier forløber uden problemer, er det afgørende at have en solid rejseforsikring i tilfælde af uheld.
Et brækket ben på skibakken kan hurtigt løbe op - hvad ville du fx sige til at skulle betale 150.000 kr. for ambulancer, behandling og hjemtransport?
Topdanmarks rejseforsikring dækker behandling og hjemtransport på ferierejser, men når skituren står for døren, er det vigtigt at tilkøbe skidækning. Det er vigtigt, at du inden afgang sikrer dig, at, du har skidækning i din forsikring, for er du først taget afsted, er det for sent.
Forbered kroppen og udstyret
Det er også en god ide at forberede kroppen til skiløb og dermed reducere risikoen for skader. En stor del af de skader, der årligt anmeldes til Topdanmark, er brækkede knogler og forstrakte muskler. Men ved at træne 'skimusklerne' inden skiferien reducerer man risikoen for skader og forlænger sin tid på pisten uden ubehag.
Før du begiver dig ud på pisterne, er det vigtigt at tjekke udstyret. Korrekt indstillede bindinger mellem støvler og ski er afgørende for at undgå skader. Opvarmning før den første tur på pisten samt at lade de første par ture fungere som opvarmning, er også gode præventive foranstaltninger.
Anmeld skaden
Hvis uheldet er ude, og du bliver skadet eller syg på skiferien, er det afgørende at kontakte dit forsikringsselskab for at sikre korrekt behandling.
Populære spørgsmål
Hvordan er jeg dækket på ski og snowboard?
Er jeg dækket, når jeg kører offpiste?
Er hele min familie dækket på skiferien?
Dækker min rejseforsikring, hvis jeg kører på snescooter?