Hunden sidder i skovbunden blandt mælkebøtter. Ejeren har en hundeforsikringen.

Woodys hjerteorm blev opdaget i tide

Umiddelbart var der ikke noget at se på hanhunden Woody. Han var glad og tilfreds og havde en god kondition. Men Woodys ejer Tina Schilling bemærkede på et tidspunkt, at han kom med et par mærkelig host. Hun tog derfor til dyrlægen, som ikke syntes, han så syg ud.

”Det var et par host, der gjorde, at jeg henvendte mig til dyrlægen. Det kunne sagtens have været et stykke pind, han havde fået i halsen, eller kennelhoste. Men jeg bad alligevel om, at Woody fik taget en blodprøve for at blive testet for hjerteorm,” siger Tina Schilling.

Samme dag blev hun kontaktet af dyrlægen, som kunne fortælle, at han havde hjerteorm.

Svært at skulle holde sig i ro

Hjerteorm er parasitter, som hunde kan blive inficeret med ved for eksempel at æde eller snuse til snegle, og som kan være dødelige, hvis ikke de bliver opdaget i tide. Heldigvis var Tina Schilling hurtig til at få Woody i behandling, så han nu har det godt igen.

”Han bliver lettere forpustet nu, end han gjorde tidligere. Men jeg håber, at det går over igen, når infektionen er helt væk,” fortæller hun.

I forbindelse med behandlingen skal hunde holde sig i ro. Og det har for Woodys vedkommende været lidt svært.

”Han er jo vant til at komme til træning tre gange om ugen og løbe løs på gåture i skovene. Så han har ikke været så tilfreds med at skulle være i snor, hver gang han er udenfor. Men nu går det heldigvis godt,” siger Tina Schilling.

Blodprøver og medicin løb op i omkring 2.000 kroner, hvoraf det meste blev dækket af Woodys sygeforsikring hos Topdanmark.

Hjerteorm konstateret i hver tredje klinik

Hjerteorm er udbredt i Danmark. Ifølge kampagnen ”Den Snigende Fare” har mindst hver tredje klinik herhjemme diagnosticeret mindst ét tilfælde af hjerteorm inden for det sidste år. Smitterisikoen er størst i den østlige del af landet.

Læs mere på hjertelungeorm.dk