Er dine rejseplaner påvirket af flyændringer eller -aflysninger?

Flyrejsende kan i øjeblikket opleve, at deres rejseplaner er påvirket af det globale IT-nedbrud, der blandt andet har ramt flere flyselskaber verden over. Læs herunder, hvordan du kan komme godt videre.

 

Du har ret til at få hjælp hos din rejsearrangør

Flyændringer og flyaflysninger er som udgangspunkt ikke dækket af vores rejse- og afbestillingsforsikring – men som rejsende har du ret til at få hjælp hos dit rejse- eller flyselskab.

Din rejseforsikring dækker kun forsinkelser på mere end fire timer, hvis forsinkelserne skyldes vejrforhold eller mekaniske svigt i flyet, og du ikke har ret til at få hjælp fra rejse- eller flyselskabet.

Hvis din flyafgang er blevet aflyst pga. det globale IT-nedbrud, og du har købt en pakkerejse, anbefaler vi, at du hurtigst muligt kontakter rejseselskabet. Har du selv købt flybilletten, skal du kontakte flyselskabet.

 

Gode råd til ændrede rejseplaner

Herunder finder du en række gode råd til, hvad du kan gøre, hvis din rejse bliver påvirket af forsinkede eller aflyste fly.

Inden rejsen

  • Hold dig opdateret om din flyafgang
  • Mød op ved check-in i lufthavnen i god tid – som minimum til den tid, som lufthavnen eller rejsearrangøren anbefaler

Hvis din flyafgang er forsinket eller helt bliver aflyst

  • Tjek, hvad flyselskabet tilbyder dig – de skal nemlig tilbyde dig at komme med en anden eller senere flyafgang eller at få pengene tilbage. Gør de ikke det, kan du vælge at klage.
  •  Afhængig af forsinkelsens og rejsens længde har du ret til forskellige services. Læs mere hos Forbruger Europa.
  • Gem alle kvitteringer, andre former for dokumentation for eventuelle ekstraudgifter og dine øvrige, skriftlige henvendelser til flyselskabet.

Hvis du vil klage

  • Hav styr på din ret til at afbestille hoteller og andre reservationer på feriedestinationen – som forbruger har du også et ansvar for at bidrage til at begrænse tabet så meget som muligt, hvis du skal kræve erstatning fra din rejsearrangør
  • Klag altid først til fly- eller rejseselskabet. Bliver problemet ikke løst, og du rejser fra en dansk lufthavn, skal du klage til Trafikstyrelsen. Har du købt en pakkerejse, skal du klage til Pakkerejse-Ankenævnet.

 

Nyttige links

Forbrug.dk: Det skal du være opmærksom på ved flystrejker mv.
Læs mere om din afbestillingsforsikring og strejke hos flyselskaber