Tyverisikring i dit hjem

Krav til tyverialarmanlæg

Det er en betingelse, at anlægget

  • har direkte opkobling til godkendt kontrolcentral, og at der er en aftale med et vagtfirma
  • altid er aktiveret, når forsikringsstedet forlades
  • er funktionsdygtigt, også ved strømsvigt
  • holdes ved lige i overensstemmelse med leverandørens anvisninger.

Hvis betingelserne for alarmanlægget ikke er opfyldt ved indbrudstyveri fra beboelsen på forsikringsstedet, erstatter vi med højst 50 % af det beløb, som ville blive udbetalt, hvis betingelserne havde været opfyldt. Penge m.m. bliver ikke erstattet.

En eventuel selvrisiko bliver fratrukket, når erstatningen er gjort op.

 

Krav til sikringsskab

Det er en betingelse for dækning ved indbrudstyveri ud over 300.000 kr. af smykker, ædelstene og perler, ting af guld, sølv (sølvtøj undtaget) og platin samt ure, hvor en eller flere af disse ting/materialer indgår, at der i tillæg til alarmanlægget er installeret et særligt klassificeret sikringsskab på forsikringsstedet.

Det er en betingelse, at:

  • de nævnte ting opbevares i sikringsskabet, og at sikringsskabet låses, når forsikringsstedet forlades
  • sikringsskabet er testet og klassificeret efter den europæiske standard EN-1143-1 Grade 0 (Skafor blå)
  • sikringsskabet er boltet til gulv og/eller væg efter forskrifterne og/eller leverandørens anvisninger.

Hvis betingelserne for sikringsskabet ikke er opfyldt ved indbrudstyveri fra beboelsen på forsikringsstedet, erstatter vi de nævnte ting med højst 300.000 kr.

Er betingelserne for tyverialarmanlægget og sikringsskabet ikke opfyldt samtidig ved indbrudstyveri, erstatter vi med højst 150.000 kr.

En eventuel selvrisiko bliver fratrukket, når erstatningen er gjort op.

Fandt du ikke svaret?

Du er altid velkommen til at kontakte os. 

Kontakt os