Du anmelder nemt og hurtigt din skade i Mit Topdanmark. Du kan anmelde alt fra indbrud og tyveri til uheld i trafikken, vejrskader mv.
Du anmelder ved at udfylde en skadeanmeldelse. Når du anmelder, kan du uploade relevant dokumentation som fx kvitteringer, regninger eller kopi af politirapporter.
Når vi har modtaget din anmeldelse, sender vi en kvittering til din e-mail. Vi kontakter dig, hvis vi har spørgsmål til din anmeldelse. Så snart vi begynder behandlingen af din skade, kan du følge skaden i Mit Topdanmark. Her har du også mulighed for at uploade yderligere dokumentation.
Anmeld skade (privat)
Anmeld skade (erhverv)
Anmeld skade (landbrug)
Har du akut brug for hjælp?
Har du brug for akut hjælp til et nødstilfælde i forbindelse med skade på dit hus, indbo eller bil, kan du ringe døgnet rundt på: 70 11 33 11
Hvis du har brug for akut hjælp, mens du er i udlandet, kan du ringe til Rejsehjælp på +45 44 74 50 00. Vores dansktalende alarmcentral svarer døgnet rundt.
Du kan også springe telefonkøen over og gå ind på SOS Internationals hjemmeside her. Så bliver du efterfølgende kontaktet af Rejsehjælp.
Kontakt altid Rejsehjælp, før du går til læge, og husk at gemme regninger, kvitteringer og anden form for dokumentation for alt, du ønsker at få erstattet.
Gem Rejsehjælps nummer i et rejsevenligt format
Du kan med fordel gemme nummeret til Rejsehjælp, 44 74 50 00, i dine kontakter. Så har du altid hjælpen lige ved hånden.
Hvis du har tilvalgt vejhjælp, kan du nemt og hurtigt få hjælp. Den nemmeste og hurtigste måde at få vejhjælp i Danmark på er ved at gå ind på topdanmark.dk/bestil-vejhjaelp.
Når du har bestilt vejhjælp, får du en SMS med et link, så du kan følge vejhjælpsbilen, til den er fremme hos dig.
- Vejhjælp i Danmark: 44 74 73 72
- Vejhjælp i det øvrige Europa: +45 38 48 89 82
Gem numrene til vejhjælp på din mobil
Du kan med fordel gemme oplysningerne på din mobil, så du altid har dem lige ved hånden.
Download print selv-kort
Du kan også downloade og printe et kort, hvis du foretrækker at have vejhjælpens telefonnummer i en fysisk udgave – fx opbevaret i bilen.
For at få erstatning skal du kunne dokumentere eller sandsynliggøre, at du har haft de beskadigede eller stjålne ting. Du skal også kunne dokumentere, hvornår tingene er købt og til hvilken pris.
Hvad kræver I af dokumentation?
Dokumentationen kan være kvitteringer, regninger, købekontrakter eller vurderinger fra guldsmed eller lignende. Er tingene købt privat, skal du huske en dateret overdragelseserklæring, hvor det fremgår, hvad der er købt og til hvilken pris. Overdragelseserklæringen skal indeholde navn og adresse på både køber og sælger.
Sådan får du styr på dine værdier
Politianmeldelse?
Ved hærværk, tyveri, røveri, overfald eller forsøg på dette skal du sende os en kopi af politianmeldelsen. Når du anmelder tyveri, skal du sandsynliggøre, at der er tale om tyveri, da forsikringen ikke dækker glemte, forlagte eller mistede ting.
Særligt for cykler og bagage
Vi dækker kun cykeltyveri, hvis cyklen har et stelnummer og en lås, der er godkendt af Varefakta.
Ved mistet eller ødelagt bagage skal vi bruge en kvittering fra transportøren. Hvis din bagage bliver forsinket eller forsvinder i lufthavnen, skal du sørge for at få en PIR-rapport. Du kan se de præcise regler her:
Gode råd om forsinket, mistet eller ødelagt bagage
Rejseforsikring: syg før/under rejsen
Vi skal altid bruge flybillet, bekræftelse eller lign., der dokumenterer rejsens pris og varighed – uanset årsagen til din anmeldelse. Drejer det sig om afbestilling af en rejse, skal vi også bruge en bekræftelse på afbestillingen fra fx rejseselskabet eller transportselskabet.
Alt efter årsagen kan vi også bede dig om fx en kopi af journalen, hvis du har fået læge- eller hospitalsbehandling, eller kvitteringer på dine erstatningskøb, hvis du har måttet undvære din bagage under rejsen. Husk derfor at gemme dokumentation for alt, du ønsker at få erstattet.
Er der skader på andet end glasset, eller ved du, hvem modparten er?
Er der kun glasskade - fx stenslag?
Book tid hos vores samarbejdspartnere og få ruden udskiftet eller repareret – på stedet eller på værkstedet:
Book tid hos Carglass online eller ring 45 20 40 48
Du skal ikke anmelde skaden til os. Bare fortæl Carglass, at du er forsikret hos os – så får vi automatisk besked. Vi opkræver dig bagefter, hvis du skal betale selvrisiko, eller hvis skaden gør, at din forsikring stiger i pris.
Er der skader på andet end glasset, eller ved du, hvem modparten er? Anmeld da skade ved at vælge "Trafikale skader" i stedet for "Glasskade på køretøj" ovenover.