Ryd gården for sne og undgå uheld og forsinkelser

Sne er smukt – men kan også være en irritation for dig som gårdejer. Det er vigtigt at rydde, så snart sneen har lagt sig på jorden. Også for din egen og din families skyld.

store mængder sne bliver ryddet af vejene

Sne skal nydes og ryddes

Mælk, der ikke bliver afhentet og foder, der ikke når frem i tide er blandt de konsekvenser, et stort snefald kan have.  

Du har som landbrugsejer ikke nogen indflydelse på hverken mængden af sne, der daler fra oven, eller om de offentlige veje er fremkommelige. Men du kan – og skal – sørge for at rydde og salte gårdens arealer, fortove, indgange og lignende. 

 

Også for din egen skyld 

Det er ikke kun for bedriften, at de snedækkede veje kan have konsekvenser. Du og din familie kan også færdes mere sikkert på gården, når der er ryddet og saltet. 

 

Rettidig rydning 

Det er en god idé at rydde sneen, inden den bliver trådt sammen på jorden, eller den fryser sammen til isklumper.  

 

Det er dit ansvar 

Har du ikke ryddet for sne, og en transportbil forulykker, eller en medarbejder eller gæst falder og kommer til skade, kan du risikere at blive holdt ansvarlig og skulle betale en erstatning. I de tilfælde skal du kontakte din assurandør eller ringe direkte til Topdanmark. 

 

Er du i tvivl om, hvordan du er forsikret i tilfælde af ulykker? 

Tjek din forsikring på Mit Topdanmark. Du kan også få hjælp af din assurandør eller kontakte Topdanmark Landbrug direkte på telefon 44 74 71 12 eller pr. mail på  landbrug@topdanmark.dk.