Sådan forebygger du stormskader på gården
Du kan gøre flere ting for at sikre din bedrift, inden stormen raser. Både nu og her-sikring og langsigtet planlægning kan minimere risikoen for skader.

Du kan gøre flere ting for at sikre din bedrift, inden stormen raser. Både nu og her-sikring og langsigtet planlægning kan minimere risikoen for skader.
Ingen kan forhindre stormen i at ramme. Men du kan ved hjælp af en række gode råd gøre dit for at sikre, at gården kommer så helskindet gennem blæsevejret som muligt.
Det vigtigste er naturligvis at holde sig opdateret omkring vejret. Og så bør du forberede procedurer for, hvordan og hvornår du iværksætter sikringen af gården, når stormen er på vej.
Luk vinduer, døre og porte
Dæk af ved dyr og foder
Fjern eller sikr løse genstande, fx grene, emballage og løse tagplader, der kan flyve op og smadre ruder eller lave skader i taget
Forebyggelse i god tid er en god investering. Hvis du vedligeholder dit hus og din grund og jævnligt efterser tag, tagrender, døre, vinduer og skorsten, kan du forebygge de fleste skader, der kan opstå under en storm.
Tjek dit hus for revner
Tjek om tagstenene sidder ordentligt fast til lægterne. Bemærk at det ikke er alle tagsten, der skal være fastgjort.
Tjek tagbinderne. Tagbindere er en slags stålbøjler, hvor den ene del er klemt fast i tagstenen, mens den anden ende er banket ind i en lægte.
Høje træer kan være farlige og gøre stor skade på bygninger og dyr, hvis de vælter under en storm.
Samtidig kan træerne udgøre en fare for mennesker - både under stormen og under en eventuel fældning. Sørg derfor for at fælde udsatte træer inden stormen og få gerne hjælp fra en professionel træfælder.
Vær særligt opmærksom på sikkerheden, hvis træerne er meget høje, eller der er risiko for, at de vælter ned i bygninger, biler, hegn eller hække.
Tjek din forsikring på Mit Topdanmark. Du kan også få hjælp af din assurandør eller kontakte Topdanmark Landbrug direkte på telefon 44 74 71 12 eller pr. mail på landbrug@topdanmark.dk.