Undgå at komme til skade under høsten

I høstmånederne sker der ekstra mange arbejdsulykker i landbruget. Læs vores gode råd til at undgå dem.

to mejetærsker på marken som høster

Sandsynligheden for, at du som landmand får skadet fingre, arme og ben, er markant højere i høstmånederne. Her bliver der arbejdet intenst og i døgndrift, og det betyder, at fx stress og træthed er blandt årsagerne til, at der sker flere ulykker. En arbejdsulykke har ikke bare konsekvenser for den enkelte person, men ofte også for både driften og høstudbyttet.

Vi har samlet en række gode råd til, hvordan du og dem, der hjælper til under høsten, undgår at komme til skade.

Gode råd til at undgå arbejdsulykker

1. Gør dine maskiner høstklar i god tid

  • Servicér maskinerne, og tjek leje og remme. Skift slidte lejer og remme ud, før høstarbejdet starter, og undgå tilmed irriterende driftsstop i marken.
  • Tjek, om elkablerne er beskadigede. I løbet af vinteren kan gnavere have spist kablerne, og det giver risiko for både brand og unødige pludselige stop i marken.
  • Tjek bremser og hydraulikslange på mejetærsker, presser, traktorer og vogne. Hvis bremserne ikke fungerer korrekt, kan det resultere i frygtelige ulykker.
  • Tjek, om kugletræk og trækbomme er i god stand og sikre
  • Sørg for, at slukningsudsyr og ildslukkere på mejetærskere og pressere virker
  • Sørg for, at eventuelle klimaanlæg i førerhusene virker. Lange arbejdsdage i varme førerhuse er tærende og giver høj risiko for fejl og ulykker.
  • Tjek, at belysningen på maskinerne virker
  • Stop altid for maskinen, hvis den skal renses eller serviceres

2. Pas på dig selv

  • Husk at holde pauser
  • Spis og drik rigelig med vand. Langt de fleste ulykker sker ved trætte og stressede førere af maskinerne.
  • Hold øje med symptomer på træthed og stress. Det kan fx være flimmer for øjnene, koncentrationsbesvær eller hovedpine.

3. Hav hjælpen klar

  • Husk mobiltelefonen, og sørg for, at den ikke løber tør for strøm. Hav eventuelt en oplader med i maskinerne.
  • Hav førstehjælpskasser i mejetærskere og traktorer