Gode afkast i trygge rammer

Vi hjælper med at sikre, at du økonomisk set er bedst muligt stillet, når du skal på pension. Med Formålspension er du med til at bestemme, hvordan vi gør det. 

 

Hvor risikovillig er du?

Når du vælger Formålspension, skal du tage stilling til, hvor høj risiko vi skal investere din opsparing med. Hvilket risikoniveau, du bør vælge, afhænger bl.a. af din øvrige økonomi, din formue (opsparing, værdier og fast ejendom) og dine familiemæssige forhold.

Tag investeringsguiden og få svar på, hvor risikovillig du er, når det gælder investering af din pension.

Prøv investeringsguiden

 

Vælg mellem fire risikoniveauer

Du kan vælge mellem defensiv, defensiv midt, offensiv midt og offensiv. Forskellen er, hvornår vi begynder at begrænse din risiko. Rent praktisk sker det ved, at vi flytter en større og større del af din opsparing over i investeringer med mindre risiko - jo længere du har til pension, jo større risiko kan vi tillade os at investere med.

 

Defensiv

Vælger du defensiv, begynder vi gradvist at reducere den samlede risiko 25 år før din forventede pensionering.

 

Defensiv midt

Vælger du defensiv midt, begynder vi gradvist at reducere den samlede risiko 16 år før din forventede pensionering.

 

Offensiv midt

Vælger du offensiv midt, begynder vi gradvist at reducere den samlede risiko 10 år før din forventede pensionering.

 

Offensiv

Vælger du offensiv, begynder vi gradvist at reducere den samlede risiko 6 år før din forventede pensionering.