
Når du bliver alene
Hvis din samlever eller ægtefælle dør, skal dine forsikringer opdateres, så de passer til din nye situation. Se herunder, hvad du skal være opmærksom på.
Hvis din samlever eller ægtefælle dør, skal dine forsikringer opdateres, så de passer til din nye situation. Se herunder, hvad du skal være opmærksom på.
Flere af vores forsikringer giver dig mulighed for at få op til 10 timers konsultation hos en psykolog, hvis din samlever eller ægtefælle dør. Det gælder bl.a., hvis du har vores indboforsikring eller sundhedsforsikring. Bare husk at kontakte os, inden du starter din behandling.
Se i Mit Topdanmark, om du er dækket
Du behøver i princippet ikke foretage dig noget i forhold til udbetalingen af den afdødes livsforsikring og pension. Vi får automatisk de nødvendige informationer fra CPR-registret og skifteretten, så vi skal nok tage os af de praktiske detaljer. Herefter kontakter vi dig.
Hvis du gerne vil fremskynde processen, har du mulighed for at gøre det. I linket herunder kan du se de oplysninger, vi i så fald skal bruge fra dig.
Hvis dødsfaldet er sket i forbindelse med en ulykke, er det vigtigt, vi får det at vide så hurtigt som muligt. Hvis nogen har ansvaret for dødsfaldet, skal det også anmeldes til den pågældendes ansvarsforsikring. Du kan anmelde ulykken til os herunder.
I forhold til bilforsikringen finder vi ud af, hvilket navn den står i. Hvis den står i den afdødes navn, skal det ændres. Du får normalt samme anciennitet på forsikringen, som din afdøde samlever eller ægtefælle havde. Måske er der også behov for at ændre det årlige antal kilometer, forsikringen skal dække, nu hvor der ikke længere er flere, der bruger bilen.
Se, hvad der rører sig i Topdanmarks verden. På vores blog, deler vi stort og småt – fra sæsonens gode råd, nyheder om forsikring og pension til historier fra vores kunder.