
Indboforsikring
Hvem passer på dine ting?
- Dækker både ansvar og ting - også cykler
- Hurtig erstatning ved skader
- Beregn prisen på under ét minut
Hvem passer på dine ting?
En indboforsikring hjælper dig, hvis dine ting bliver stjålet eller skadet. Det kan fx være, hvis din cykel bliver rippet for alt udstyr, eller du får en vandskade i kælderen. Det kan også være, hvis dine ting bliver stjålet. Som udgangspunkt omfatter indboforsikringen alle i husstanden. Det er ikke lovpligtigt at have en indboforsikring, men den er rigtig god at have – uanset hvor få ting du har i dit hjem.
Indboforsikringen indeholder også en ansvarsforsikring, som dækker dit erstatningsansvar, hvis du eller en i din husstand kommer til at gøre skade på andre eller andres ting.
Pludselig skade-forsikring er et tilvalg, næsten alle får brug for. Den dækker, når man ikke kan skyde skylden på en indbrudstyv, en nabo, ild, trafik eller uvejr, men bare har været uheldig ...
En pludselig skade er en skade, der sker på et tidspunkt og ikke hen over et tidsrum.
Den udvidede elektronikforsikring gør individuelle elektronikforsikringer overflødige.
Den erstatter alle indendørs elektriske apparater til nyværdi, indtil de er fire år gamle. På dette tidspunkt ophører dækningen for pixel- og funktionsfejl, mens dækningen for pludselige skader og skader, som skyldes vand eller fugt, fortsætter - dog nedsætter vi erstatningen år for år i forhold til apparatets alder.
En pludselig skade er en skade, der sker på et tidspunkt og ikke hen over et tidsrum.
Også skader, som er omfattet af indbodækningen – fx et tyveri af din mobil – får du nyværdierstatning for de første fire år, når du har tilkøbt udvidet elektronikforsikring.
Cykler er som standard kun dækket ved tyveri og hærværk. Vil du have dækning for alle skader på cykler, er vores kaskoforsikring til cykler blandt de allerbedste.
Forsikringen dækker op til den samme cykelsum, du vælger på grunddækningen.
Hvis du har husforsikring hos os, har du allerede denne dækning. De fleste andre husforsikringer omfatter typisk også skader på glas og sanitet. Du behøver derfor ikke dækningen på din indboforsikring.
Bor du i en leje- eller andelsbolig, kan du se i din lejekontrakt eller husorden, om du selv skal sørge for at købe den.
Indboforsikringen dækker dine ting – selvfølgelig derhjemme, men også når du har dem med i sportsklubben eller på ferie. Det gælder ved brand, indbrud, tyveri, storm eller hvis du får en vandskade i din kælder. Hvis dit hjem bliver ubeboeligt, fx efter en brand, hjælper vi dig med genhusning i op til et år, mens dit hjem bliver gjort beboeligt igen.
Forsikringen indeholder også en ansvarsforsikring. Den kan hjælpe med dit erstatningsansvar, hvis du eller en i din husstand kommer til at gøre skade på andre eller deres ting.
Hvis din cykel eller ting på din cykel bliver stjålet - fx sadel, pedaler eller styr - dækker indboforsikringen. Det gælder også, hvis din cykel bliver ødelagt i et forsøg på at stjæle den. Vi dækker som standard op til 16.545 kr. pr. cykel.
Har du en dyrere cykel, kan du forsikre din cykel yderligere og være dækket for et højere beløb. Du kan også udvide forsikringen med vores cykelkaskodækning. Så er du sikret ved alle skader på cyklen – fx hvis du styrter.
Du kan nemt justere indboforsikringen, så den passer til dig. Vælg fx vores udvidede elektronikforsikring, så mobilen, fladskærmen og alle dine andre gadgets er godt sikret.
Du kan komme i kontakt med os døgnet rundt, året rundt. Får du en skade, kan du enten ringe til os eller anmelde skaden i Mit Topdanmark. Her kan du også følge behandlingen af dine skader - og ofte vil du modtage erstatningen med det samme.
Uanset hvordan du foretrækker at anmelde din skade, hjælper vi dig videre hurtigst og bedst muligt.
Du behøver ikke at have alle dine forsikringer hos os. Men hvis du har, får du op til 12 % samlerabat – og helt op til 15 %, hvis du også har din pension hos os.
Med vores prisberegner kan du nemt og hurtigt beregne prisen på din forsikring. Vi har blot brug for en række oplysninger om dig og din bolig – så får du prisen på en indboforsikring og kan let købe den online.
Selvrisikoen er den del af en skade, du selv dækker. Når indboforsikringen har en selvrisiko, gør det, at det kun kan betale sig at anmelde skader, der koster mere, end du selv betaler i selvrisiko.
Indboforsikringens grunddækning har en række trin, du kan vælge mellem – højere selvrisiko = billigere forsikring. Derudover kan du tilpasse din selvrisiko på nogle af tilvalgsdækningerne, så de dækker mindre skader.
Når du rejser til udlandet, dækker indboforsikringen din bagage og ting, du køber på rejsen. Det gælder samme slags skader, som er dækket, når du er hjemme – altså tyveri, brand m.m.
Du bør altid have en rejseforsikring – ikke mindst til lægebehandling, forsinket bagage, hjemtransport og lignende.
Har du hjemmeboende børn, er deres ting og deres erstatningsansvar altid dækket af din forsikring. Det samme gælder delebørn, når de er hos dig. Hvis du har børn, som flytter hjemmefra, før de er 18, er de dækket, til de fylder 18, så længe de ikke bor sammen med en kæreste. Hvis udeboende børn lejer et værelse ud til en logerende, er den logerende ikke omfattet.
Vi hjælper dig med at genvinde kontrollen over din identitet efter identitetstyveri, men dækker ikke de eventuelle økonomiske tab.
ID-tyveri er, hvis en fremmed bruger dine identifikationspapirer med henblik på økonomisk gevinst. Fx til at oprette en konto, et abonnement eller lignende.
Phishing - hvor du bliver franarret brugernavn, adgangskode, kreditkort- eller netbankoplysninger – er derimod ikke ID-tyveri i denne forbindelse.
Ja, hvis det højst kan køre 15 km/t. Kan det køre hurtigere, er det ikke dækket af din indboforsikring, men vi kan godt hjælpe dig med at blive forsikret.
Du har mulighed for at købe vores knallertforsikring til dit el-løbehjul. Så dækker vi dit erstatningsansvar, hvis du gør skade på andre eller andres ting.
Har du vores indboforsikring, kan du supplere din dækning med forsikringen ”Privat Special”. Så er dit elektriske løbehjul dækket ved brand og indbrudstyveri.
Kontakt os for at ændre din dækning
Siden her handler om den nyeste udgave af forsikringen. Det er ikke en fuldstændig beskrivelse. Hvis du vil vide i detaljer, hvad og hvordan forsikringen dækker, kan du downloade de nyeste vilkår herunder. Har du allerede forsikringen? Log ind i Mit Topdanmark og se de vilkår, der gælder for dig.