For 8. år i træk – Topdanmark og Knæk Cancer

Som forsikrings- og pensionsselskab vil vi gerne være med til at give familier et trygt fundament, så de kan fokusere på det, der er vigtigt for dem. I Topdanmark forsøger vi, gennem forskellige indsatser, at bidrage til bl.a. forebyggelse og forskning. 

Kræft rammer hver 3. dansker

Virkeligheden er desværre, at kræft rammer hver 3. dansker inden de er fyldt 75 år. Det gør os alle til pårørende. Knæk Cancer er en ambitiøs overskrift, men ikke desto mindre er det TV2 og Kræftens bekæmpelses mål. I Danmark er der knap 352.000 personer, som lever med en kræftdiagnose. Den gode støtte til Knæk Cancer gør bl.a., at flere og flere overlever kræften, men der er forsat massere at arbejde med. 

En del af vores DNA

At støtte op om Knæk Cancer er blevet en del af Topdanmarks DNA og vi har i de sidste otte år været med. Vi teamer op med vores kunder og støtter aktivt op om gode formål gennem fysiske aktiviteter. Der er flere årsager til, at vi støtter op om Knæk Cancer. Vi vil naturligvis gerne støtte op om det gode formål og samtidig slå et slag for indsamling til forebyggelse og forskning, så der er større mulighed for at knække cancer. 

”I Topdanmark har vi et utroligt stort fokus på sundhed og motion. Vi gør meget for, at vores medarbejdere og kunder har de bedste forudsætninger for et godt og langt liv. Derfor er det også helt fantastisk at kunne dyrke alt den motion for en god sags tjeneste.” –  Siger Vivian Byrholt, adm. direktør i Topdanmark Livsforsikring.

Kilde: https://knaek.cancer.dk/da/om-kampagnen