Rejseforsikring
Hjælpen er altid nær, selv når der er 2731 km hjem
- Vi dækker det meste, du har brug for på rejsen
- Vi dækker jer alle, uanset om I rejser sammen eller hver for sig
- Er uheldet ude, kan du få akut rejsehjælp døgnet rundt


Hjælpen er altid nær, selv når der er 2731 km hjem
En ferie kan i forvejen være en dyr fornøjelse, og rejser du uden at være forsikret, kan den blive endnu dyrere – fx hvis du bliver syg, kommer til skade, eller din bagage bliver forsinket i længere tid. Med en rejseforsikring kan du føle dig tryg hele vejen.
Vores rejseforsikring er en årsrejseforsikring, som dækker dine rejser i op til 60 dage i træk, uanset, hvor tit du rejser. Vi dækker det meste, du har brug for på rejsen – fx dækker rejseforsikringen ødelagte feriedøgn, skader på lejebil, lægebehandling og hjemtransport.
Rejseforsikringen dækker alle i din husstand. Det betyder, at både du og dine familiemedlemmer, som er tilmeldt folkeregistret på din adresse, er dækket af din rejseforsikring – uanset, om I rejser sammen eller hver for sig. Rejseforsikringen dækker også udeboende børn under 21 år. Den dækker også delebørn med adresse et andet sted, når de rejser med dig eller et andet medlem af din husstand.
Inden du køber din rejseforsikring, skal du kun tage stilling til, om du vil være dækket i Europa (inkl. Tyrkiet) eller hele verden.
Du kan nemt tilvælge yderligere dækninger til din rejseforsikring. Vælg fx afbestillingsforsikring, som dækker, hvis du må afbestille en rejse – også rejser i Danmark, hvis de er på mindst tre overnatninger. Skal du stå på ski eller snowboard på din ferie, skal du huske også at vælge dækning af skisport.
Med vores rejseforsikring kan du få rejsehjælp døgnet rundt fra en dansktalende alarmcentral, hvis du bliver syg eller kommer til skade i udlandet.
Får du en akut skade, mens du er på ferie, anmelder du den gennem vores alarmcentral. Skal du anmelde en mindre skade, kan du nemt gøre det i Mit Topdanmark, når du kommer hjem fra din rejse. Her kan du også altid følge vores behandling af din skade.
Der er stor forskel på, hvad MasterCard-rejseforsikringer dækker. Nogle har fx det krav, at rejsen skal være købt med kortet, før du er dækket. Andre, at din familie skal rejse sammen for at være dækket. Kontakt derfor kortudstederen for at være på den sikre side – eller køb en af vores rejseforsikringer, som dækker langt det meste, du kan komme ud for på rejsen.
Rejser du med en eller flere venner, skal I have hver jeres rejseforsikring – uanset hvem der har betalt for rejsen.
Skal du have en af dit barns venner med på rejsen, skal vennen have sin egen rejseforsikring.
Bor du sammen med én ven – altså et bofællesskab på højst to personer – regner vi jer for en husstand. Så er I begge dækket af rejseforsikringen, hvis der står i Mit Topdanmark, at den dækker hele husstanden. Er I flere i bofællesskabet, skal I have hver jeres rejseforsikring, uanset om I rejser sammen eller hver for sig.
Skal du rejse med en logerende, du har boende på din adresse, er han/hun ikke en del af din husstand og derfor ikke dækket af din rejseforsikring.
Ved ferier i Danmark, der varer mindst tre overnatninger, kan du få kompensation for feriedage, hvis du bliver akut syg og skal til læge eller på hospital, eller ved alvorlig sygdom eller dødsfald i din nærmeste familie, hvor du bliver nødt til at afbryde din rejse.
Har du tilføjet en afbestillingsforsikring til din rejseforsikring, dækker den også din feriebolig i Danmark, hvis din ferie er mere end tre overnatninger.
Vores rejseforsikring dækker sammenhængende rejser på i alt 60 dage – fra du rejser fra din bopæl, og indtil du er helt hjemme igen.
Rejser I flere sammen, og tager I afsted på forskellige tidspunkter, gælder de 60 dage individuelt for hver af jer. Eksempel: Du skal på ferie med din ægtefælle og tager afsted 10. april. Din ægtefælle rejser først 15. april. Du er dækket fra 10. april og 60 dage frem, mens din ægtefælle er dækket fra 15. april og 60 dage frem.
Dine børn er dækket af din husstands rejseforsikring, så længe de bor hjemme hos dig – uanset hvor gamle de er. Det gælder også, når de rejser alene – fx på studietur, rejse med skolen eller ferie med bedsteforældre eller venner.
Har de fast adresse hos en anden forælder, er de ikke dækket af din forsikring, når de ikke rejser med dig eller en fra din husstand.
De er kun dækket af fx bedsteforældrenes rejseforsikring, hvis de bor og er tilmeldt folkeregisteret hos dem.
Børn, der er flyttet hjemmefra, er dækket af din husstands rejseforsikring, frem til de fylder 21 år – men kun, hvis de ikke er gift eller bor sammen med en kæreste eller selv har hjemmeboende børn. I så fald skal de have deres egen rejseforsikring. For at være dækket af afbestillingsforsikringen er det et krav, at barnet ikke er fyldt 21 år på tidspunktet for afrejsen.
Rejseforsikringen dækker ikke dine flybilletter, når et flyselskab går konkurs.
Har du købt en pakkerejse hos et rejsebureau, som er medlem af Rejsegarantifonden, eller har du købt en flybillet og samtidig købt en konkursforsikring sammen med billetten, kan du søge om refusion eller erstatning hos Rejsegarantifonden. Send din ansøgning direkte til Rejsegarantifonden.
Hvis du har betalt din rejse med kreditkort, kan du muligvis få dækket rejsen via den bank, der har udstedt kreditkortet. Kontakt din bank.
Siden her handler om den nyeste udgave af forsikringen. Det er ikke en fuldstændig beskrivelse. Hvis du vil vide i detaljer, hvad og hvordan forsikringen dækker, kan du hente de nyeste vilkår herunder. Har du allerede forsikringen? Log ind i Mit Topdanmark og se de vilkår, der gælder for dig.