Hvad betaler jeg for mine forsikringer?

Vi indeksregulerer prisen på dine forsikringer, når du første gang i et kalenderår skal betale for forsikringerne. Du kan først se den indeksregulerede pris i Mit Topdanmark, samme dag som du skal betale for forsikringen. Vi sender dig dog en opkrævning ca. tre uger før. I den kan du kan se prisen for det kommende år.

 

Hvordan beregner jeg selv 2024-prisen?

Vil du kende din nye pris, før den bliver indeksreguleret, kan du selv beregne den. Her skal du bruge sidste års pris og tilføje:

  • Indeksregulering på 3,6 %

  • Naturskadeafgift (stormafgift) på 40 kr., hvis det er en husforsikring eller indboforsikring. Hvis du har opdelt betalingen i mere end én årlig betaling, betaler du naturskadeafgiften, første gang du betaler i løbet af et kalenderår.
  • Bidrag til Garantifonden for skadesforsikringsselskaber: 40 kr. om året pr. hus-, indbo-, bil- og MC-forsikring. Vi opkræver bidraget, første gang du betaler i løbet af et kalenderår.
  • Opkrævningsgebyr. Vi opkræver 2 kr. for en MobilePay-aftale, der gælder for alle dine forsikringer. Betaler du via Betalingsservice, og er du tilmeldt månedlig betaling, er opkrævningsgebyret 3 kr. pr. betaling*. Betaler du kvartårligt, halvårligt eller årligt, er gebyret 9 kr. pr. betaling. Får du en opkrævning med brev eller i e-Boks, koster det 50 kr. pr. opkrævning.

* Gælder kun for privatforsikringer, landbrugsforsikringer og køretøjsforsikringer. For alle andre forsikringer er gebyret 9 kr. pr. betaling via Betalingsservice uanset din betalingsfrekvens.

Fandt du ikke svaret?

Du er altid velkommen til at kontakte os.